Ny professor i plantepatologi

Mogens Nicolaisen er ansat som professor i plantepatologi ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

26.06.2018 | Janne Hansen

Mogens Nicolaisen er ansat som professor i plantepatologi. Foto: Janne Hansen

Aarhus Universitet har ansat seniorforsker og sektionsleder Mogens Nicolaisen til professor i plantepatologi ved Institut for Agroøkologi med virkning fra 1. juni 2018. 

Den 55-årige nyslåede professor er en opdagelsesrejsende i terra incognita. Det ukendte territorium er ikke nye kontinenter men en verden af små ting med stor betydning. Det er en verden, de fleste af os aldrig ser, nemlig den mikrobielle verden, som er befolket af bakterier, virus og svampe. 

- Der er mange hvide felter i mikrobiologien, så der er meget nyt at lære. Der er en kolossal mangfoldighed af arter, som kan udnyttes på mange forskellige måder, siger Mogens Nicolaisen, der har specialiseret sig i plantepatologi. Det betyder, at hans fokus især er på de mikroorganismer, der kan være skadelige for planter. En af hans visioner er at udnytte den store mangfoldighed af mikroorganismer til at bekæmpe plantesygdomme for at højne planters sundhed. 

Tidlig interesse i den mikrobielle verden

Mogens Nicolaisens interesse i plantepatogener blev vakt til live allerede, da han læste til agronom på Landbohøjskolen, hvor han skrev speciale om en særlig mosaikvirus i ærtefrø. I 1992 til 1996 udførte han sine ph.d.-studier i molekylær mykologi. Han delte sin tid mellem DTU og virksomheden Bioneer A/S, hvor han blandt andet arbejdede med diagnostiske metoder til identifikation af toksinproducerende svampe. 

Herefter gik turen til Risø, hvor Mogens Nicolaisen i en stilling som postdoc forskede i meldug i korn på molekylært niveau. I 1999 blev Mogens ansat som forsker på forskningscentret i Flakkebjerg for at gå i dybden med virus og især udvikling af metoder til at påvise virus, ofte i samarbejde med f.eks. større gartnerier. Arbejdsstedet er stadigvæk det samme, men fokus blev efter få år flyttet fra virus til svampe, og Mogens blev seniorforsker og siden hen også sektionsleder i Institut for Agroøkologi. 

Viden omsættes til praksis

Tiden på Bioneer samt samarbejdet med gartnerierne satte sine spor, idet Mogens Nicolaisen fik blik for værdien af anvendt forskning. 

- At arbejde med en virksomhed gav mig andre perspektiver på forskning, det vil sige, at der er fokus på, at resultater kan bruges i praksis og gerne her og nu, siger han. 

Den praksisnære tilgang og de stærke kompetencer inden for plantepatologi kommer i særdeleshed i spil i forbindelse med betjening af myndighederne, som er en af Mogens Nicolaisens kerneområder. På vegne af myndighederne har han fingeren på pulsen hvad angår karantæneskadegørere, herunder forståelse af deres smitteveje og vurdering af risikoen for smitte og spredning. 

Myndighedsbetjeningen har blandt andet ført til, at Mogens Nicolaisen i samarbejde med sine kollegaer har udviklet nye molekylære teknikker til diagnose og overvågning af planteskadegørere. Dette arbejde har resulteret i, at analyseprocedurerne anvendes i både kommercielle og statslige laboratorer verden over.  

Et portræt af hele det mikrobielle samfund på en gang

Et relativt nyt forskningsområde, som Mogens Nicolaisen ser store perspektiver i, er at lave genetiske fingeraftryk af ”det hele” på én gang ved hjælp af teknologi, der kan identificere DNA fra en blanding af organismer. Det er den såkaldte metabarcoding. 

- Metabarcoding gør os i stand til at bestemme millioner af enkeltorganismer i én prøve. Vi har gennem mange år studeret planten og dens interaktion med enkelte organismer. Det nye er at studere alle mikroorganismerne (mikrobiomet) på én gang samt deres samspil indbyrdes og med planten, siger Mogens Nicolaisen og tilføjer: 

- Min kongstanke er, at man skal se i bredere perspektiv og ikke bare på den enkelt plante eller den enkelte patogen men hele økosystemet på en gang.

Han forudser, at man ved at arbejde ud fra denne koncept kan udvikle en langt bedre forståelse for blandt andet plantesygdomme, jordsundhed, betydningen af gode sædskifter, sanerende afgrøder, planteernæring og jordstrukturer. 

- Ved at få en bedre forståelse for disse meget komplekse interaktioner vil man på lang sigt blive i stand til at designe mikrobiomer, som giver sundere og mere modstandsdygtige planter enten direkte ved at tilsætte syntetiske mikrobiomer i miljøet eller indirekte ved at ændre levevilkårene for mikroorganismerne i miljøet, siger Mogens Nicolaisen. En af hans visioner er, at de teknikker, han er med til at udvikle, også kan bruges på andre områder. 

- Jeg håber på fremtidig samarbejdsprojekter f.eks. i forbindelse med hvordan mikroorganismer påvirker jordstrukturen og hvordan de selv bliver påvirket af jordens struktur,  siger han. 

Mogens Nicolaisen Holder tiltrædelsesforelæsning senere på året.

 

Navne
111377 / i31