Danmark skal være Silicon Valley

(Fotos: Charlotte Hamann Knudsen)

Da uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V) var på besøg på AU Flakkebjerg 2. februar 2016 fortalte han en lille historie om Detroit og Silicon Valley. Det var en historie om afvikling og udvikling.

Esben Lunde Larsen beskrev, hvordan Detroit i 1960 var en driftig by og den rigeste i USA. På samme tidspunkt var der et område i Californien, der mest var kendt for sine frugtplanter. Det område, som den gang blev kaldt Valley of Heart’s Delight, hedder nu Silicon Valley.

Siden 1960 er det gået ned ad bakke for Detroit og en million mennesker har forladt byen. I Silicon Valley er der sket en rivende teknologisk udvikling, og en million mennesker er flyttet til området.

- Danmark skal være Silicon Valley, fastslog Esben Lunde Larsen og gav et eksempel på, at vi har bevist, at vi kan gøre det.

- Dansk landbrug har udviklet sig meget i min levetid. Danmark har nu en af verdens mest effektive produktioner og leverer fødevarer med den mindste miljøbelastning pr. kg produceret vare, sagde han. I den forbindelse er AU Flakkebjerg et vigtigt drivhus for spiring af nye frø – ikke alene bogstaveligt talt men også i overført betydning, da det er et sted, hvor forskning omsættes til vækst og beskæftigelse.

Åbent møde i AU Flakkebjerg

Esben Lunde Larsen var på besøg på AU Flakkebjerg i forbindelse med et møde arrangeret af Venstre i Slagelse. Foruden at ministeren var på rundvisning på forskningscentret (Læs artiklen Forskning på AU Flakkebjerg fremvist for fascinerede forskningsminister), deltog han i et efterfølgende åbent debatmøde med deltagelse af cirka 50 personer, hvor blandt andet den nye landbrugspakke blev drøftet.

Også til stede ved ministerens besøg i Flakkebjerg var dekan Niels Chr. Nielsen, prodekan Kurt Nielsen, institutleder Erik Steen Kristensen og institutleder Erik Østergaard Jensen. Niels Chr. Nielsen gav i sit indlæg et overblik over Aarhus Universitets aktiviteter indenfor fødevare- og jordbrugsforskning, herunder myndighedsopgaver og erhvervssamarbejde.

I forreste række sidder fra venstre Erik Østergaard Jensen, Erik Steen Kristensen og Esben Lunde Larsen.

I forreste række sidder fra venstre Kurt Nielsen, Per Kudsk og Niels Chr. Nielsen.

Foruden specialiserede laboratorier har Aarhus Universitet indenfor fødevare- og jordbrugsforskningen mange store og unikke faciliteter, eksempelvis HTL-anlæg, biogasanlæg, stalde, marker, væksthuse og semifieldanlæg i Foulum, Flakkebjerg og Årslev. Aarhus Universitet arbejder i tætte relationer med erhvervslivet, herunder Agro Business Park, Agro Food Park og Seges foruden en række kommercielle virksomheder.

Dekanen pointerede, at det er på grundlag af blandt andet disse forhold, at Aarhus Universitet kan levere forskningsbaseret rådgivning af høj kvalitet til myndighederne foruden forskning i verdensklasse til gavn for dansk erhvervsliv og landbrug. Niels Chr. Nielsen lagde også vægt på, at det er vigtigt, at myndighedsrådgivningen ikke konkurrenceudsættes, da der netop ligger et stort apparat af forskningsfaciliteter bag.

Erik Østergaard Jensen, leder af Institut for Molekylærbiologi og Genetik, fortalte om Crop Innovation Denmark. Det er et samarbejde mellem universiteter og erhverv, der har gjort det muligt at igangsætte større forskningsprojekter. Et eksempel herpå er et projekt, der i november 2015 er bevilget 27 mio. kr. fra Innovationsfonden. Projektet går ude på at bruge avanceret genetisk forædling til at producere hestebønner, der er i stand til at konkurrere med sojabønner på pris, udbytte og kvalitet. Perspektivet er, at Danmark kan blive selvforsynende med proteinfoder frem for at importere soja fra udlandet. 

Dansk landbrug: Bæredygtighed og vækst

Erik Østergaard Jensens indlæg blev efterfulgt af et fra Erik Steen Kristensen, leder af Institut for Agroøkologi. Erik Steen Kristensen forklarede betydningen af landbrugspakken for landbruget og miljøet – en landbrugspakke, der bygger på en lang række svar, notater og anden forskningsbaseret viden leveret af instituttet og Aarhus Universitet.

Erik Steen Kristensen talte om betydningen af den nye landbrugspakke. 

- I Danmark har vi sænket vores overskud af kvælstof til miljøet markant i de seneste år, men vi ligger stadigvæk for højt. Det er ikke tilfredsstillende. Vi skal have et ikke-miljøbelastende landbrug, der skaber arbejdspladser, sagde han og fortsatte:  

- Det geniale ved den nye landbrugspakke er, at landbruget nu bliver tilskyndet til at minimere belastningen pr. produceret enhed. Det er meget bedre at regulere på tab af kvælstof til miljøet end på forbrug af kvælstof, da det er tabet, der er det afgørende for miljøet.

Erik Steen Kristensen fremhævede, at det er vigtigt, at vi også fremover bygger lovgivning på forskningsbaseret viden. Esben Lunde Larsen var enig heri og sagde, at det er uholdbart for debatten, hvis man ikke stoler på hinandens målinger og konkrete resultater.