Nyt internt facilitetsoverblik

Instituttet råder over en lang række faciliteter, dækkende fra laboratorier, feltudstyr, forsøgsinfrastruktur, databaser, modeller og samarbejdsplatforme på tværs af instituttets sektioner. Formålet er at gøre det lettere at få indblik i, hvilke ressourcer og kompetencer der findes på tværs af AGRO, både til intern koordinering, projektudvikling og samarbejde.

Facilitetsoverblikket er bygget op efter overordnede kategorier, så det er muligt at se beslægtede faciliteter på tværs af sektionerne. Man kan desuden filtrere efter sektion og klikke sig videre til de relevante sektionssider. Du kan:

  • Søge efter en specifik facilitet, sektion eller kategori
  • Filtrere efter kategori og sektion
  • Trykke direkte på faciliteten og finde overordnet kontaktinformation

Overblikket er tænkt som et levende værktøj, der kan opdateres løbende, når nye faciliteter kommer til, eller eksisterende beskrivelser skal justeres.

Du kan finde facilitetsoverblikket her: Research Facility Overview.

Hvis der er faciliteter, beskrivelser eller rettelser, der bør tilføjes, er du meget velkommen til at kontakte Jonathan Torp Henschel.

Indholdet i overblikket er baseret på inputs direkte fra sektionerne, i mange tilfælde baseret på materiale fra AGRO Researcher Days.