25 år med verdens vigtigste fødevare

Når man kan markere et 25 års jubilæum, kan det give anledning til at kigge tilbage på årene der gik og tage bestik af, hvad man har bidraget med. Anderledes er det ikke for 52-årige lektor Johannes Ravn Jørgensen fra CROP i Flakkebjerg, som pr. 1. oktober 2015 har været ansat i staten i et kvart århundrede.

Selvom Johannes i al beskedenhed gør klar, at han helst have set, at begivenheden var forbigået i tavshed, gør han sig store tanker om det, han og hans kollegaer gennem årene har bidraget med til samfundet:

- Som jordbrugsforskere kan vi ranke ryggen, fordi vi bidrager med videnskab, der kan være med til at sikre, at verdens ekspanderende befolkning fortsat bliver brødfødt på en bæredygtig måde. Vi er et lille tandhjul i en større videnskultur, siger han.

Korn er den røde tråd

Forskningsmæssigt har den røde tråd for Johannes gennem alle årene været en råvare, som har enorm betydning på global plan: korn. Johannes har forsket i kornkvalitet og anvendelse af korn til forskellige formål, herunder til brød, malt, foder og udsæd.

Han har sin cand. agro. og ph.d. fra Landbohøjskolen, hvor han fortsatte med at arbejde i tre år, inden han kom til Statens Planteavlsforsøg i Roskilde. Gennem en række omstruktureringer er den arbejdsplads blevet til AU Flakkebjerg ved Aarhus Universitet – men de mange ændringer er ikke noget, der har genereret Johannes, selvom de mange ændringer har været drevet af politiske studehandler frem for faglige begrundelser.

- Der har været mange forandringer. Ved den seneste optælling har jeg haft ni forskellige chefer i den tid, jeg har været i statens tjeneste. Det er bemærkelsesværdigt, synes jeg. Det er hele tiden en organisation, der flytter sig, både geografisk og organisatorisk. Det er en spændende arbejdsplads med mulighed for at udvikle sig samt spændende og udviklende kollegaer. Det er berigende, siger han.

Institut for Agroøkologi er han også glad for at være en del af.

- AGRO er et spændende institut at arbejde i. Det har en fornuftig konstruktion, og på trods af udfordringerne med at være forskellige steder har vi en fælles forståelse for vores fælles opdrag og mål – også i forhold til AU – det er ganske afklaret. Det kan jeg godt lide, siger Johannes.   

Indsats til gavn for kollegaerne

Foruden at passe sin forskning har Johannes været tillidsmand i en række år. Det har medført både gode og knap så gode oplevelser.

- Jeg har været med på sidelinjen i nogle af tilpasningsrunderne, og det har ikke altid været sjovt. Tilpasningerne har betydet menneskelige omkostninger og tab af gode kollegaer. Men overordnet er det et privilegium at være tillidsmand og sidde i LSU. Jeg er nysgerrig og interesseret i beslutningsprocessen, siger han og fortsætter:

- At være tillidsmand forstærker samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere. Det er ikke et modsætningsforhold men et samspil, der skal være konstruktiv. Ledelsen skal også have modspil og forventningsafstemning.