AGRO er godt klædt på til konkurrenceudsætning af myndighedsopgaverne

Agurketiden kalder man jo traditionelt sommermånederne, hvor det ofte skorter på interessante nyheder, og pressen derfor er nødt til at opfinde historier for at fylde avisen. At skrive en leder til Biweekly i sommerperioden kan derfor være lidt af en udfordring. 

I år har situationen været en lidt anden. Her tænker jeg ikke på Prins Henrik og hans eksistentielle krise, om hvor han skal begraves, men Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens udmelding om, at han vil sende ministeriets myndighedsrådgivning i udbud inden 2022.  

Det er ikke en ny ide at konkurrenceudsætte den forskningsbaserede myndighedsrådgivning, men lidt overraskende, at det kommer nu, da ministeriet for kun ganske kort tid siden har fornyet sin kontrakt med Aarhus Universitet. 

Vi er godt klædt på til opgaven

Man kunne vælge at lukke øjnene og håbe på, at beslutningen vil blive trukket tilbage f.eks. i forbindelse med et regeringsskift, men det er nok usandsynligt, nu hvor ånden er ude af flasken. Det spørgsmål, der umiddelbart presser på, er naturligvis, hvordan det vil påvirke AU og ikke mindst AGRO, som har en stor aktie i den bevilling, som AU modtager fra Miljø- og fødevareministeriet.  

Fagligt er vi godt rustet til at tage konkurrencen op, da vi repræsenterer den ypperste viden i Danmark på en række af ministeriets ressortområder. Vi og DCA har efterhånden også fået opbygget et godt set-up omkring vores myndighedsbetjening, som sikrer levering til tiden, kvalitetssikring og ikke mindst et overblik over, hvilke ressourcer, de forskellige opgaver kræver.  

Det sidstnævnte bliver vigtigt, når vi skal byde ind på opgaverne i fremtiden. Personligt tror jeg, at det at udbyde myndighedsopgaverne betyder, at ministeriet vil få mindre for pengene, end tilfældet er nu, fordi der nødvendigvis vil blive en øget opmærksomhed omkring udgiftsstyringen, men det må tiden vise.  

Udfordringer melder sig

Man kan diskutere visdommen i at konkurrenceudsætte myndighedsopgaverne, da prisen for at skabe konkurrence uvilkårligt vil være at der vil skulle allokeres ikke ubetydelige ressourcer til at trække kontrakterne hjem, - penge som så ikke kan bruges til at medfinansiere understøttende forskning. Det scenarie kender vi kun alt for godt fra den daglige kamp med at hjembringe forskningsmidler. 

Hvad kan vi så gøre i AU og AGRO for at ruste os til fremtiden? En ting, som vi skal overveje, når vi ved hvilke faglige områder opgaverne bliver udbudt i, er etablering af konsortier med f.eks. andre universiteter i både Danmark og udlandet. Alle danske og udenlandske universiteter kan byde ind på opgaverne, men bevillingen skal ligge hos et dansk universitet. Vi skal sikre, at det bliver AU, men vi kan styrke vores position ved at gå i partnerskab med andre stærke aktører, ligesom når vi søger forskningsmidler. 

Det betyder selvfølgelig, at vi skal dele bevillingerne med andre, men alternativet kunne være ingen bevilling.  

En anden udfordring er at fastholde de personer, som har kompetencerne til at udføre myndighedsopgaverne. Skal det lykkes, skal der være en karrierevej for de forskere, som dedikerer en stor del af deres tid til myndighedsopgaver. Det kræver, at der fokuseres på andet end antal artikler, H-indeks, patenter osv.  

Det er ikke småpenge, det drejer sig om, og jeg tror ikke, at man kan udelukke, at universiteterne vil gå på hugst hos hinanden og forsøge at tiltrække forskere fra andre universiteter, som kan styrke deres ansøgning. Med det scenarie bliver det endnu vigtigere at fastholde nuværende kernemedarbejdere på myndighedsområdet og uddanne nye.  

Der er mange udfordringer, men jeg vil gerne slå fast, at jeg synes, at vi er godt klædt på til konkurrencen. Men det er nu, at vi skal tage de skridt, der gør det umuligt at komme uden om AU som den centrale aktør på myndighedsrådgivningen for Miljø- og fødevareministeriet. Det er en opgave, som AU’s ledelse skal prioritere meget højt i den kommende tid.