AGRO i julehumør

Julehalløj i Foulum forbindes med nisseløb og udklædning i nissekostumer.

Fra venstre: Margit Paulsen, Cecilie Kokholm og Mette Søgaard Ejsing-Duun, laboranter i JORNAER, var klædt ud til det årlige nisseløb i Foulum. (Klik på billedet for at få det hele med.) Foto: Nina Hermansen

Nisseløbet i Foulum den 2. december 2016 beviste endnu en gang, at medarbejderne i AGRO er både kreative og hurtige. Ved det traditionsrige nisseløb – som i sin tid blev initieret af tidligere AGRO-nisse Søren Torp – var der konkurrence om både hvem der kunne løbe hurtigst og hvem der var bedst klædt ud. 

Suveræne vindere i kostumeafdelingen var JORNÆRs laboratorienisser Cecilie Kokholm, Bodil Stensgaard og Margit Paulsen, der var klædt ud som dalmatiner, rensdyr og nisse – medbringende kane på hele løberuten. 

Først over målstregen blandt herrerne var Anders Lindblad Vendelboe, KLIMA. Han er Foulums fit-nisse numero uno og førte an i opvarmningsøvelserne inden startskuddet lød. 

AGRO bidrog også med sidste mand over målstregen som (traditionen tro?) var Finn Plaugborg fra KLIMA. 

Nisseløbet består også af en rute for dem, der foretrækker at gå i stedet for at løbe, og her var AGRO-nisser også med rundt. 

Se det eventyrlige løb på en video lavet af Nina Hermansen, DCA, her: