AGRO Institutforum
AGRO’s institutledelse og LSU har besluttet at dele LSU og Institutforum fra 2021.
Udvalget er nedsat i henhold til Aarhus Universitets vedtægt § 26, stk. 1. Standardforretningsorden kan ses her https://medarbejdere.au.dk/strategi/vedtaegter-og-regler-for-au/forretningsorden-for-institutforum/.
Formål
Institutforum repræsenterer hele personalet og instituttet og er et rådgivende organ til institutledelsen med formålet:
- At sikre ideudvikling, kvalitet, gennemsigtighed og legitimitet i beslutninger om akademiske spørgsmål
- At sikre instituttets faglige og sociale identitet og sammenhæng i instituttet
Opgaver
lnstitutlederen skal sikre medbestemmelse om akademiske forhold i bred forstand gennem løbende og rettidig medinddragelse. Institutlederen skal derfor drøfte væsentlige spørgsmål inden for forskning, talentpleje, videnudveksling og uddannelse med institutforummet.
Institutforummet kan udtale sig om alle akademiske forhold af væsentlig betydning for instituttets virksomhed og har pligt til at drøfte de akademiske forhold, som dekanen eller institutlederen forelægger.
Institutforum kommunikerer dagsorden, diskussionsemner, anbefalinger, råd og holdninger til personalet via åbne referater fra møderne og med supplerende dialog med/formidling til personalet via sektionsmøder og andre lokale mødefora. Institutforummet har ret til at udtale sig direkte til dekanen.
Arbejdsform
Institutforummets årshjul bør bl.a. omfatte:
- Instituttets strategi.
- Temadrøftelser om principielle spørgsmål.
- Budget.
- Ansættelses- og rekrutteringspolitik.
- Professorpolitik.
- Instituttets fysiske og sociale rammer.
- Medinddragelse og udvikling af ledelsesstrukturer og ledelsesformer.
- Studiemiljø og trivsel.
Møderne afholdes på engelsk.
Sammensætning
Udvalget består af:
- Institutlederen
- Instituttets medlem af Akademisk Råd
- 7 fastansatte VIP repræsentanter (inkl, tenure track og AC-TAP) – 1 fra hver forskningssektion
- 2 repræsentanter for forsker, adjunkt og postdoc – 1 fra Jylland og 1 fra Sjælland
- 2 repræsentant for ph.d.-studerende – 1 fra Jylland og 1 fra Sjælland
- 2 studerende – 1 fra BSc Agrobiologi og 1 fra MSc AgroEnvironmental Management og AgroBiologyi
- 2 TAP – 1 fra Jylland og 1 fra Sjælland
Funktionsperiode
Medarbejderrepræsentanter vælges for 4 år, korttidsansatte og studerende for 1 år. Den aktuelle periode er indledt 01-04-2021.
Valget
Valget at de 7 fastansatte VIP repræsentanter sker i sektionerne blandt det faste personale.
Opstilling af kandidater til posterne ”forsker, adjunkt og postdoc”, ph.d.-studerende og TAP kan ske i perioden 1-19. februar 2021 ved at sende en mail til Birgit S Langvad. Hvorefter eventuel valg gennemføres på geografierne.
Repræsentanter for studerende på bachelor og masterstudierne vælges med hjælp fra Rasmus Pedersen.