AGRO og de nyeste planteforædlingsteknikker
De nyeste planteforædlingsteknikker omfattende bl.a. CRISPR teknikken tegner til at blive en del af værktøjskassen i den fremtidige grønne og bæredygtig omstilling af samfund og landbrug.
Forventningen og perspektivet herom blev i slutningen af januar styrket, efter at den franske landbrugsminister Julien Denormandie meldte ud, at Frankrig ikke opfatter afgrøder forædlet ved gen-editering som genetisk modificerede organismer. Med denne udmelding ligger Frankrig sig i samme spor, som blev meldt ud fra Storbritannien, før de forlod EU, og som blev fremhævet, da Englands landbrugsminister tidligere på måneden meddelte, at Storbritanniens exit fra EU nu muliggjorde, at de kunne udforme deres egne regler om disse teknikker.
Men hvorfor disse meget bastante udmeldinger om netop dette emne? I en videnssyntese om nye planteforædlingsteknikker, udarbejdet af sektion for Afgrødegenetik og Bioteknologi i 2018, gennemgår vi bl.a., hvordan de nyeste teknikker er åbenlyse værktøjer til at bidrage til løsningen af miljø og klimamæssige udfordringer inden for landbruget. Synspunktet deles af mange, og Etisk Råd har i en udtalelse fra 2019 konkluderet, at det er etisk problematisk at afvise teknologier som fx CRISPR, hvis de kan bidrage til at afbøde eller løse væsentlige problemer.
I 2018 traf EU-Domstolen dog afgørelse om, at de nye teknikker ikke kan undtages via mutageneseundtagelsen i udsætningsdirektivets bilag 1B. Mutanterne er at betragte som GM planter. Måske ikke så overraskende, idet de nye teknikker ikke var opfundet, da direktivet blev skrevet i 2001.
Men hvad vil der ske, hvis de nye teknikker forbliver reguleret som rene GMO organismer? Her kan vi skele til, hvordan det er gået for udviklingen med GM afgrøder. Siden begyndelsen i 1996 har dyrkningsarealet med GM planter været lineært stigende. I 2018 var 78% af alle sojabønner, 76% af bomulden, 30% af majsen og 29% af alt raps dyrket på verdensplan GMO. GM afgrøder er altså vidt udbredt, men udbydes udelukkende af en lille håndfuld meget store virksomheder med fokus inden for agro-kemikalier. GM godkendelsesomkostningerne er så store, at stort set kun den samme gruppe meget store virksomheder har råd til at få GM afgrøder godkendt. Således hersker der reelt et monopol inden for GM afgrøder, og der er ingen tvivl om, at det samme vil ske med de nye teknikker, hvis der ikke kan opnås konsensus omkring de franske og engelske udmeldinger.
I Institut for Agroøkologi kører i disse år en række projekter, der anvender bl.a. CRISPR teknologien. Der er næppe nogen enkelt teknik, der kan løse de miljø- og klimamæssige udfordringer, der er inden for landbruget, men der er samtidig heller ikke råd til at afskrive ny teknologi. Vi ser frem til at bidrage med nye planteforædlingsteknikker.