Agroecology Europe og begrebet ’agroøkologi’
Begrebet ’agroøkologi’ kan opfattes forskelligt. Den nye forening Agroecology Europe har til dels en anden fokus end AGRO.
Som jeg tidligere har nævnt i Biweekly, er der dannet en ny europæisk forening, Agroecology Europe, hvis formål er at sætte agroøkologi højt på den europæiske dagsorden om bæredygtig udvikling af landbrugs- og fødevaresystemer. (Læs artiklen Agroecology Europe – en ny europæisk forening).
Foreningsdannelsens juridiske detaljer er nu på plads, og det er derfor muligt at tegne medlemskab. Det er formentlig relevant for en del forskere i AGRO. Se detaljer om Agroecology Europe og medlemskab på hjemmesiden eller i flyeren. Jeg håber, at Agroecology Europe kan blive et godt mødested for alle med interesse for området.
Hvad er agroøkologi?
Under arbejdet med at danne Agroecology Europe er jeg (igen) blevet opmærksom på, at der ikke helt er overensstemmelse mellem forståelsen af, hvad ’agroøkologi’ er internt i vores institut og i en stor del af omverdenen, som beskæftiger sig med det.
Af foreningens hjemmeside fremgår, hvad man vel kan kalde den gængse opfattelse af agroøkologi, nemlig at det er værdiladet og både en videnskab, en praksis og en bevægelse. Det fremgår, at:
“As a science, it gives priority to action research, holistic and participatory approaches, and transdisciplinarity that is inclusive of different knowledge systems.”
og
“As a practice, it is based on sustainable use of local renewable resources, local farmers’ knowledge and priorities, wise use of biodiversity to provide ecosystem services and resilience, and solutions that provide multiple benefits (environmental, economic, social) from local to global.”
Så langt kan de fleste være med. Men så er der den sidste pind:
”As a movement, it defends smallholders and family farming, farmers and rural communities, food sovereignty, local and short food supply chains, diversity of indigenous seeds and breeds, healthy and quality food.”
Her skurer det nok til gengæld i manges ører.
Min pointe er, at begrebet ’agroøkologi’ generelt opfattes mere snævert – og i visse tilfælde langt mere – end den brede forståelse, vi i AGRO selv har af det. Jeg har været klar over denne forskel, men under arbejdet med den nye forening har det alligevel overrasket, at det er så markant.
Er det et problem? Sikkert ikke, og det er da gået meget godt indtil videre! Men vi skal være opmærksomme på forskelle i opfattelse af begrebet og de forventninger, der måtte være til et institut, som kalder sig Institut for Agroøkologi. Og måske skal vi tænke over det, næste gang vi skifter navn!