Agroøkologi i begivenhedernes centrum
De fleste har en holdning til emnerne, som AGRO forsker i. Det er et privilegie, men det stiller også krav om transparens og integritet
I AGRO arbejdes med emner, som er vigtige for mange - også uden for universitetets og landbrugets område. Derfor får vores forskning stor opmærksomhed. Det er et privilegie, og mon ikke mange universitetsmiljøer er misundelige. For ud over vores egen selvforståelse, så har det betydning for mulighederne for bevillinger i de kommende år. F.eks. vedtog et enigt Folketing som det første i årets finanslovsforhandlinger at give 1,5 milliard til grøn forskning ”..blandt andet omstilling af landbruget…” og tilsvarende har Novo Nordisk Fonden afsat milliardbeløb til forskning indenfor temaer, som er relevante for os. Det samme vil gælde for andre af de sædvanlige ”kasser”. Vores forskningsområde er lige nu mere centralt, end det nogensinde har været!
Vi har desværre også på den samme baggrund fået negativ opmærksomhed. Jeg er ikke i tvivl om, at fejlene i forbindelse med oksekødsrapporten ikke havde fået nær den samme opmærksomhed, hvis det ikke netop havde drejet sig om et emne, som alle har en holdning til. Der var fejl i procedurerne, og AGRO-forskere har været en tur i gabestokken. Men mon ikke tilsvarende fejl kunne være fundet på alle institutter med bare en lille smule kontakt med virkeligheden. Mens vi ruster os med kontrakter og tjeklister til forord, så synes jeg, det er virkelig glædeligt, at hverken oksekødsrapporten eller gennemgangen af DCA-rapporter 5 år tilbage har afsløret problemer i forhold til forskningsfaglig integritet eller hæderlighed. Kontrakter og tjeklister er praktiske og nødvendige for at sikre transparens, men integritet og hæderlighed et ultimativt krav. Stor opbakning herfra til forskerne, der er blevet slæbt igennem sølet for procedurefejlene i disse sager, for at have holdt den forskningsfaglige fane højt. Der har ikke været noget at udsætte på forskningen.
Forskere med myndighedsopgaver vil også kunne nikke genkendende til opmærksomheden fra både embedsmænd i ministerier og interesseorganisationer. Men for myndighedsområdet findes der et kvalitetsledelsessystem (iso-certificeret), som sikrer, at der aldrig burde være tvivl om procedurerne – se en beskrivelse af systemet her. Da vi for et års tid siden besluttede at indføre systemet for myndighedsområdet på ST, var begejstringen måske til at overskue – men set i bakspejlet, så var det den helt rigtige beslutning!