AGRO’s nye strategi er på linje med EU og globale forskningsagendaer

AGRO’s 2016-2020 strategi siger, at instituttets overordnede mål er at fortsætte med at være blandt de dygtigste institutioner, der forsker i agroøkosystemer. For at opnå dette mål, skal vi ligger på linje med EU og globale forskningsagendaer, der har tematiske prioriteringer og viser vej med hensyn til forskningsfinansiering. Denne artikel fokuserer på disse forskningsagendaer og AGRO’s strategiske ambitioner.

Som nævnt af EU's forskningsråd i et af sine bidrag til Expo 2015 ‘Feeding the Planet’-tema, indebærer tilpasning af fødevare- og jordbrugsforskningsagendaer identificering af fælles forskningsprioriteringer på tværs af landegrænser. Det er i erkendelse af, at de enkelte lande er påvirket af faktorer som klimaforandringer, adgang til ressourcer, økonomisk vækst, handel og forbrug, der går ud over landegrænser, og som skaber udfordringer, der ikke kan løses på nationalt niveau. Tilpasning af forskning tjener også til at koordinere forskningsindsatser, og reducerer derved risikoen for dobbeltkonfekt eller at vigtig forskning ikke bliver udført.  

SCAR føder ind i Horizon 2020

I den europæiske kontekst påvirker fremsynsstudierne fra EU-kommissionens stående udvalg vedrørende jordbrugsforskning (Standing Committee on Agricultural Research – SCAR) de politiske og forskningsmæssige agendaer i EU og globalt. Først og fremmest føder fremsynsstudierne ind i Horizon 2020 calls, der relaterer sig til den såkaldte ‘Societal Challenge 2’ (samfundsudfordringer) og kan anerkendes for at bidrage til forskningstemaer, der er forholdsvis brede og tværfaglige.

Det er delvis fordi, at den kontinuerlige proces med at lave fremsynsstudier indebærer bidrag fra en bred vifte af forskningsinteressenter. Et af disse bidrag er ‘Mapping Sustainability Criteria for the Bioeconomy’-rapporten, der blev omtalt af John Hermansen in AGRO Biweekly den 23. november 2015 (læs artiklen her.)

SCAR-processen tilpasser sig også den nyligt overståede proces med at definere bæredygtighedsmål for 2030 (Sustainable Development Goals - SDG) vedrørende fødevareforsyningssikkerhed og klimaforandringer.  SDG’erne er et eksempel på, at der er øget anerkendelse af de globale påvirkningsfaktorer og interaktioner, som vi også ser i SCAR-studierne: Mens de tidligere mål ’Millennium Development Goals’ (MDG) fokuserede på ulande, tager SDG’erne et mere universelt perspektiv på udfordringerne, herunder dem, der er forbundet med jordbrug og bæredygtighed.

Fremsynsstudie baseret på globale scenarier

I den fjerde SCAR fremsynsstudie (2015) er fødevareforsyningssikkerhed indenfor rammerne af bioøkonomi i højsædet. Som det er tilfældet med fremsynsstudier, spiller flere scenarier ind. I dette tilfælde er konteksten et befolkningstal på over ni milliarder i 2050, som kræver mere mad, foder, brændstof og materialer. I det værste scenarie vil påvirkningsfaktorer som klimaforandringer og økonomisk vækst accelerere og føre til mangel på ressourcer, usikkerhed og endda kollaps.  

I det bedste scenarie vil forsigtigt styrede (bade nationalt og overnationalt) markeder og teknologier gør det muligt for bioøkonomien at sørge for fødevareforsyningssikkerhed inden for bæredygtighedens basale begrænsninger.  

Opnåelse af målene i det bedste scenarie, med fødevareforsyningssikkerhed som den mest fremtrædende, afhænger af en række nøgleprincipper, der i høj grad er forbundet med agroøkologi:

• Mad først: Da eksterne faktorer lægger pres på bade udbud og efterspørgsel af fødevarer, skal tilgængelighed og udnyttelse forbedres på globalt plan.
• Bæredygtige udbytter: Disse baseres på regulerende rammer, der styrer biomasseproduktionen i retning af basale bæredygtighedsprincipper, med mængden af organisk materiale i jorden som nøgleindikator.
• Kaskadetilgang: Her foreskrives, at biomasse anvendes trinvis fra højere niveauer og nedad, med trin der ligner en værdikæde, og hvor der produceres materialer på hvert trin ned ad kæden.
• Cirkularitet: Er tæt forbundet med kaskade-konceptet men er mere orienteret mod system og holistiske økonomimodeller. Ligesom med kaskadetilgangen er dette princip udfordret af aktuel markedslogik.
• Diversitet: Nøglen til modstandsdygtighed er, at produktionssystemer skal være mangfoldige og have kontekst-specifikke praksis ved forskellige skalaer og producere en bred vifte af produkter.

På grundlag af disse principper har SCAR fremlagt en række forskningstemaer og anbefalinger. Mange af dem kan adresseres af AGRO. Forskningstemaerne og -anbefalingerne er følgende:

• Nye paradigmer for primærproduktionen på grundlag af økologisk intensivering: Som Per Kudsk skrev om i Agro Biweekly den 22. oktober 2015 (læs artiklen her), er ideen om økologisk intensivering diskutabelt i agroøkologi-konteksten. Med sin systemanalytiske tilgang til økologiske systemer og sin vægt på naturens regulerende funktioner betragtes agroøkologi dog som en hovedvej mod økologisk intensivering (og den relaterede og ligeledes debatterede koncept bæredygtig intensivering). Anbefalede forskningsområder omfatter ‘et skift fra undersøgelser af individuelle arter i relation til deres miljø til undersøgelser af grupper af organismer eller blandede grupper I forhold til hinanden og deres miljø’ såvel som ‘synergistiske effekter af kombinationer af økosystem services’ (SCAR 2015:49 ). Derudover er der behov for at fokusere på funktionel økologi for at støtte præcisionsøkologi.

• Digitale teknologier: De kan styrke præcisionsøkologi men kan også have stort potentiale for at forbedre ressourceeffektiviteten gennem præcisions plante- og husdyrbrug. Dette omfatter sensorer på husdyr-, afgrøde-, mark- og landskabsniveauerne og både ingeniørmæssige anvendelser og beslutningsstøtteværktøjer. Den digitale revolution forventes at transformere produktion, handel og forbrug og derved påvirke bioøkonomien. Der er derfor brug for forskning, der belyser, hvordan primærproduktionens forsyningskæder bliver påvirket. Den viden kan bidrage til at håndtere mangfoldigheden i produktionssystemerne og deres output af fødevarer, foder, fiber, og brændstof samt den cirkulære økonomi i det hele taget.

• Modstandsdygtighed i en bæredygtig bioøkonomi: En modstandsdygtig bioøkonomi baserer sig på systemer, der kan håndtere farer, hvad enten de opstår som følge af akutte chok eller mere basale faktorer som klimaforandringer eller lunerne i integrerede og globale økonomiske systemer. Der vides meget lidt om, hvordan påvirkningsfaktorer kombineret med integration i delsektorer påvirker modstandsdygtigheden, og forskningen burde ikke alene rette sig mod det, men også forsøge at udvikle systemer, der understøtter modstandsdygtighed fra biologiske, teknologiske og sociale perspektiver. Først og fremmest skal forskning og innovation fremme mangfoldighed i stedet for at begrænse det.

• Det nye energilandskab: Overgangen til et nyt landskab med vedvarende energi vil primært påvirke primærproduktionen, som stadigvæk er afhængig af fossile brændstoffer. Hurtig udvikling af billige vedvarende energiteknologier kan dog lette trykket på anvendelse af organisk materiale til energi og i stedet føre til højværdianvendelse. Der er behov for forskning i, hvordan denne overgang påvirker jordbruget, og identificering af passende anvendelser.

• Erhvervs- og politiske modeller i bioøkonomien: Kaskade-konceptet og cirkularitet giver udfordringer i forhold til, hvordan den konventionelle økonomi virker, og vil byde på nye aktører og aktiviteter. Forskning skal understøtte udviklingen af nye forretningsmodeller.

• Sociokulturelle dimensioner i bioøkonomien: Det anbefales, at der skabes viden om sociale effekter vedrørende teknologier og sociale forandringer for at skabe bæredygtighed. Forskningen skal også sigte mod at undersøge fødevareproduktion og forbrug, da disse mønstre forventes at ændre sig radikalt. Der skal skabes god forståelse for producenters og forbrugers forandringer i livstil ligesom forståelsen af de lovmæssige konsekvenser skal være på plads.

• Styring af den politiske økonomi i bioøkonomien: Området går på tværs af alle temaer og scenarier, da fødevareforsyningssikkerhed ikke kun handler om det samlede udbud men også om sociale uligheder og tilgængelighed – fra globalt til regionalt til husholdholdningsniveau. Set i dette lys afhænger udkommet af en cirkulær økonomi på de regulerende rammer, måden hvorpå magt udøves, mekanismer, der giver adgang til ressourcer, og den sociale fordeling af ressourcer. Forskningen bør fokusere på at udvikle rammer, der fremmer bioøkonomien via øget harmonisering gennem eksempelvis standarder, undgåelse af overudnyttelse af ressourcer og jobskabelse.

• Fremsyn for biosfæren: Forskning burde understøtte processer, der søger at udvide modelleringsplatforme til non-food dele af bioøkonomien. Den skal også ‘øge fremsynskapaciteten ved at integrere data og dynamiske og fleksible værktøjer, med henblik på at undgå at blive fastlåst og for at overvåge bæredygtigheden og modstandsdygtigheden af bioøkonomien og biosfæren som helhed’ (SCAR 2016: 96).

AGRO’s strategiske ambitioner lægger sig op ad SCAR

Det er AGRO’s ambition at bidrage med forskning der via agroøkologiske principper kan støtte global fødevareforsyningssikkerhed. AGRO’s strategi lægger sig bevidst op ad SCAR-processen og ovennævnte anbefalinger. Man kan sige, at det er en stor mundfuld for enhver forskningsinstitution. Sammensætningen af AGRO’s kompetencer betyder også, at anbefalingerne ikke kan håndteres med lige stor vægt allesammen.

Det er især tilfældet med hensyn til de anbefalinger, der er mere samfundsvidenskabeligt orienterede. AGRO kan dog adressere dele af alle temaområderne og derigennem tiltrække talenter, ressourcer og partnerskaber, der gør det muligt at arbejde med emnerne i deres helhed. Ved klart at beskrive AGRO’s styrker og agroøkologiske tilgange på tværs af forskningsområder forventes de fire faglige flagskibe – Climate-Smart Agri-Food Systems, Sustainable Crop Pest Management, Sustainable Nutrient Management og Soil Functions – at bidrage til indsatsen.

Denne artikel er baseret på to rapporter:

Expo 2015 Scientific Steering Committee 2015: The Role of Research in Global Food and nutrition Security

European Union 2015: Sustainable Agriculture, Forestry and Fisheries in the Bioeconomy - a Challenge for Europe. 4^th SCAR Foresight Exercise