Anerkendelse
I efteråret afholdt Goswin og Karina som repræsentanter for LSU en workshop med sektionen om ”anerkendelse”.
Det samme gjorde Johannes og Hans-Peter i Flakkebjerg. Her hørte vi om ros (fremhævelse af noget), værdsættelse (af specifikke præstationer) og anerkendelse (med fokus på personen).
Efterfølgende lavede vi en øvelse med oplistning af forslag indenfor seks temaer og uddeling af point til forslagene. Der var rigtig mange forslag – ikke mindre end 98 på tværs af temaer - her får I topscorerne:
- Hvordan og hvornår har vi størst succes med anerkendelse i vores organisation?
Når folk anerkendes for deres færdigheder og ikke kun for specifikke præstationer - Hvordan og hvornår kan vi have fordel af at udvise større anerkendelse?
Ved f.eks. at give flere biografiske detaljer om nye ansatte i Biweekly - Hvis vi gjorde disse ting, hvilken effekt ville det forhåbentlig have?
Større tryghed og åbenhed om at dele ting - også negative - Hvad anerkendes i vores gruppe?
Initiativ til fejringer og sociale arrangementer, komite-arbejde, TAP-arbejde, spørgsmål - Hvad kunne vi med fordel anerkende mere?
Mislykkede forsøg og fejl (f.eks. ansøgninger og artikler), forskellige holdninger og perspektiver - Er der noget, vi skal stoppe med at anerkende?
Arbejde langt udover almindelig arbejdstid og arbejde under orlov (suveræn topscorer)
Det var en spændende øvelse, og det store antal forslag bekræfter, at mulighederne er mange. Personligt hæftede jeg mig ved, at ros og værdsættelse er fint – ingen grund til at spare på det – men at anerkendelse handler om mere. Det handler om respekt og at skabe de bedst mulige betingelser for et trygt miljø, hvor man bliver set, hørt og har indflydelse på egen situation. Som leder er det selvfølgelig en vigtig del af mit ansvar at sørge for dette. Men heldigvis er der ansvar nok til alle, dvs. også til projektledere, vejledere af studerende, buddies eller blot kollegaer, som kan bidrage.
Vi kommer i lang tid til at genbesøge listen over forslag, og på næste sektionsmøde skal vi snakke om ”den gode plan”, som fuldt udfoldet vel nok er den bedste og mest værdsatte respekt og anerkendelse, man kan give TAP-personalet.
Stor ros til, værdsættelse og anerkendelse (😊) af Goswins og Karinas indsats ved en virkelig god workshop! Og det samme for Johannes og Hans-Peters indsats i Flakkebjerg.