Arbejdskultur og arbejdsglæde
Siden jeg for 20 år siden blev forskningsleder i Danmarks Jordbrugsforskning, er der sket store forandringer i vores organisation og medarbejderstab. Men noget, der langt henad vejen har bestået, og som vi skal passe rigtig godt på, er en anerkendende, inkluderende og samarbejdende arbejdskultur, der understøtter, at vi hver dag kan glæde os til at gå på arbejde, med tid, rum og pauser til at møde hinanden som gode kolleger.
Dette er ekstra vigtigt i disse år, hvor vi heldigvis modtager mange nye kolleger, og hvor udfordringerne for landbrugserhvervet, samfundet og Moder Jord kalder på tværfaglige, agroøkologiske og systemorienterede løsninger.
I dag er der meget at glæde sig over i vores organisation, med alle de muligheder universitetet har givet os, med nye uddannelser ved AU Viborg, kraftige investeringer i infrastruktur, internationalisering og mange nye muligheder for bevillinger til forskningsprojekter og forskningscentre. Men samtidig har vi en organisation under kraftigt pres, og en konkurrencedrevet vækst med reel mangel på arbejdskraft, og ikke mindst stigende krav til dokumentation for meritter og målbare resultater på alle fronter. Man kan spørge sig, hvordan dette kan kombineres med en fortsat arbejdsglæde, og hvordan vores arbejdskultur og arbejdsplads bedst kan bidrage til dette til gavn for en bæredygtig udvikling af vores organisation?
Da jeg begyndte som forskningsleder, var enhederne mindre, vel cirka halv størrelse af i dag målt i antal medarbejdere, og rammerne for arbejdet var ret klart delegeret i den veletablerede sektorforskningsinstitution, som Danmarks Jordbrugsforskning udgjorde. Men det, jeg særligt husker som attraktivt ved arbejdspladsen, var det dynamiske arbejdsmiljø med mange unge kolleger, der startede i en også dengang voksende organisation. Samtidig husker jeg de enestående fysiske rammer både i det nybyggede forskningscenter på Flakkebjerg og selvfølgelig på Foulum, hvor jeg selv startede i 1995. Her så jeg, hvordan ideen – efter sigende vores legendariske vicedirektør Søren Mikkelsens ide – med større kaffehjørner/tekøkkener i det nye byggeri gav gode fora for livlige pauser og gode snakke om faglige såvel som personlige emner. Faktisk mener jeg, at der her blev grundlagt en helt speciel god arbejdskultur og -ånd, som vi stadig bærer, og som, vi med stolthed kan sige, bliver bemærket af både nye medarbejdere og gæster, som vi har på besøg. Hen over tid har der været mange forandringer med nedskæringsrunder, omstruktureringer og indfusionering i universitetet, og en sund arbejdskultur har været forudsætningen for, hvor godt vi er kommet i land med alt dette, og hvordan vi kan klare de store forandringer, der vedvarende kommer.
I disse år har vi lignende muligheder for at styrke vores arbejdsplads med alle de nye ansigter og ressourcepersoner, der kommer til, og fysiske rammer, der igen moderniseres med ny kantinegård ved AU Viborg, studiemiljø, stisystemer og mange flere spændende tiltag. I den forbindelse er det vigtigt, at vi samtidig husker på den arbejdskultur, vi bærer ind i disse fysiske rammer! Her synes jeg, at der ofte mangler noget af den tid og rum, der skal til for at inkludere de nye og få arbejdsglæden til i endnu højere grad at trives. I en ellers fortravlet hverdag er dette ekstra vigtigt, og der skal være tid til at pleje arbejdskulturen, arbejdstrygheden og arbejdsglæden. Lad derfor netop dette være mantraet for de kommende år og et opmærksomhedspunkt ikke bare for ledelsen, men for alle medarbejdere i instituttet såvel som for de nye unge studerende, vi snart kan se frem til at modtage. Held og lykke med det, og god sommer!