Bioøkonomi og bæredygtighed
Bioøkonomien skal fremme bæredygtighed – men hvad ligger der bag konceptet ”bæredygtighed”? Det er logisk og relevant at søge en større grad af harmonisering af bæredygtighedskriterier i forhold til at beskytte naturressourcen og minimere miljøpåvirkningen.
Bioøkonomien omfatter produktion af fornybare biologiske ressourcer og deres udnyttelse til mad, foder, biobaserede produkter og energi. Den inkluderer derfor mange sektorer - fra landbrug, skovbrug og fiskeri til den kemiske industri. Bioøkonomien nyder fremme i EU som et muligt middel til at undgå de negative konsekvenser af at basere produktion og forbrug på fossil energi og den petro-kemiske industri. Derfor er det vigtigt, at denne omlægning reelt forbedrer opretholdelsen af vores ressourcebase og de miljømæssige effekter af vores forbrug og at vi kan vurdere disse konsekvenser.
Hver sektor har typisk haft sit eget rationale for at vurdere bæredygtigheden af produktionen. Det gælder både i EU-lovgivningen, de nationale lovgivninger og for en lang række frivillige ordninger initieret af virksomheder eller NGO’er. Samtidig er opfattelsen af, hvad der er vigtige kriterier, meget forskellige blandt EU-lande. Det stod klart efter et udredningsarbejde, som vi var involveret i for den strategiske arbejdsgruppe "Sustainable Bio-Resources for a Growing Bioeconomy" nedsat af SCAR (Standing Committee on Agricultural Research), og som mundede ud i rapporten ’Mapping Sustainability Criteria for the Bioeconomy’.
En meget væsentlig del af bæredygtighedsaspekterne er knyttet til produktionen af den biomasse, der danner basis for de forskellige produkter. Eksemplerne er mange:
- Raps til madolie eller biodiesel
- Majs til ethanol, biogas eller husdyrfoder
- Fibre fra træmasse til beklædning.
Derfor er det logisk og relevant at søge en større grad af harmonisering af bæredygtighedskriterier i forhold til bevarelse af naturressourcebasen og minimering af miljøpåvirkningen. Samtidig betyder det stigende behov for biomasse, at landbrugssystemerne, der skal opfylde disse behov, ændres og lægger yderligere pres på klodens begrænsede ressourcer i form af inddragelse af savanne eller skov til dyrkningsjord og/eller øget intensivering af den allerede dyrkede jord. Det aktualiserer behovet for relevante bæredygtighedsindikatorer relateret til produktionen af biomasse.
AGRO har den bredde og kompetence, der skal til for til at bidrage til udviklingen af rationalet for bæredygtighed i bioøkonomien og herved understøtte, at udviklingen indenfor bioøkonomien forløber så hensigtsmæssigt som muligt.
