Bioteknologi og planteforædling - en del af den grønne omstilling

Danmarks kompetencer inden for bioteknologi er uomtvistelige og potentialet for yderligere landvindinger er indlysende. Bioteknologi og planteforædling kan naturligvis ikke stå alene i at reducere dansk landbrugs CO2-udledninger, men hvorfor ikke også i at bidrage til at forsyne resten af verden med grønne løsninger?

Men hvordan griber vi det an?

Nogle metoder har større potentialer end andre og perspektiverne er meget forskellige. Planteforædling og bioteknologi er er ofte langsigtede, men teknologierne kan også være effektive i et kortere tidsperspektiv. For at realisere flest mulige potentialer må vi se både på 2030 perspektivet og på et perspektiv, der ligger 20-30 år længere fremme.

Når vi snakker planter, må vi i det korte perspektiv især kigge på vores eksisterende afgrøder og deres uudnyttede potentialer. Det kan f. eks være inden for produktivitet, flerårighed og modstandsdygtighed.

I det lange perspektiv, som planteforædling er, handler det meget om at få skabt den nødvendige genetiske variation, som møder målsætningerne. Her arbejder vi især med de nye planteforædlingsteknikker som et vigtigt værktøj.

Kun et led i kæden

Fælles for både det korte og det lange perspektiv, er at bioteknologien og planteforædlingen kun er et led i kæden. Vi må nødvendigvis integrere vores forskning med de andre led i kæden for at realisere det fulde potentiale. CGBs samarbejde med instituttets øvrige kompetencer er derfor meget vigtigt. Selvom vi arbejder med forskellige teknikker, har vi meget til fælles. Vores forskning spiller direkte ind i den grønne omstilling, og hvis vi samarbejder, kan vi virkelig udnytte dette både i forskningen og i høj grad også i vores uddannelser.

Hvis man har teenagebørn, har man temmelig sikkert mærket deres interesse for grøn udvikling, de vil gerne uddanne sig i den retning. Vi har meget arbejde foran os, men vi står også i en meget favorabel position.