Brok – en historie fra det virkelige liv
Institut for Agroøkologi spiller en vigtig rolle i at holde karantæneskadegører fra døren i Danmark. Det er en del af myndighedsrådgivningen
Kartofler kan også få brok. Kartoffelbrok, som forårsages af Synchytricum endobioticum, er en alvorlig skadegører, som kan give udbyttetab på 50-100 procent i kartofler.
Man mente, at sygdommen var udryddet fra Danmark, hvor den ikke er konstateret de seneste 30 år. Sidste efterår blev der imidlertid konstateret brok i en kartoffelmark i Jylland, og efterfølgende er der blevet gjort andre fund i nærheden.
Dette har meget alvorlige konsekvenser for de involverede landmænd. De bliver pålagt restriktioner, som f.eks. at skulle dyrke brok-resistente sorter og holde stramme sædskifter med kartoffelfri år for at forhindre en yderligere spredning. Desuden er der krav til mærkning af læggemateriale og rengøring af maskiner ved skift til anden mark. Derfor har myndighederne iværksat et stort apparat til håndtering af problemet.
Dette fund af en alvorlig skadegører illustrerer meget godt vigtigheden af Danmarks og EU’s plantesundhedslovgivning. Her er en lang række skadegørere på en karantæneliste. Det er pålagt myndighederne at kontrollere for forekomst af disse efter nærmere angivne retningslinjer og ved fund at iværksætte foranstaltninger til udryddelse eller begrænsning af skadegøreren.
Institut for Agroøkologi er centralt placeret i bestræbelserne på at holde disse karantæneskadegørere fra døren. Dels har vi i mange år udviklet nye og bedre metoder til hurtig og sikker sporing af skadegørerne, og dels har vi stor ekspertise indenfor skadegørernes biologi og spredning. Det gør, at vi kan rådgive, når skadegøreren først er fundet. Til slut kan vi trække på viden i instituttet i ’godt landmandsskab’, som kan være med til at inddæmme konstaterede udbrud af alvorlige skadegørere.
Vi sidder med i råd og udvalg i hele kæden, som skal sikre os mod udbrud af disse skadegørere. Vi sidder i flere af EPPOs (European Plant Protection Organization) udvalg og flere fra instituttet er medlemmer af UFPP (Udvalget for Planter og Plantesundhed). Aktuelt er til eksempel Bent J. Nielsen fra CROP med i en ad hoc arbejdsgruppe, som er nedsat til at give anbefalinger til inddæmning af netop kartoffelbrok.
Plantesundhed, herunder karantæneskadegørere, fylder således pænt i myndighedsbetjeningen. Det kræver et stort arbejde at holde sig opdateret på det meget brede spektrum af skadegørere lige fra insekter i skovtræer til virus i tomater. Til gengæld tror jeg på, at det er med til at gøre os uundværlige, og er med til at sikre en god kontakt til myndigheder og erhverv og dermed i sidste ende at give os interessante projekter og opgaver.
Dog kan det frygtes, at nedlæggelse af forskningsområder indenfor plantepatologien, f.eks. via naturlig afgang, over tiden vil gøre det vanskeligt at opretholde et effektivt redskab til rådgivning f.eks. indenfor alle grupperne af skadegørerne.