Bruger vi forsøgsfaciliteterne optimalt?

Måleenhederne alen, fod og tomme er overtaget af meter og GPS-koordinater i vores fastlæggende markforsøg. Mens vinkelspejlet er lagt på hylden, har droner, sensorer og robotterne indtaget forsøgsmarkerne. Der er dog stadig alt mulig grund til at reflektere og diskutere forsøgsarbejdet, så vi kan opretholde de gode faciliteter, der er stor interesse for.  

Jeg mener, at vi har godt styr på data-, plante- og jordarkiverne, men vi mangler at beskrive, hvordan vi håndterer fastliggende markforsøg optimalt. Jeg foreslår, at vi hen over vinteren afholder en temadag, hvor det tekniske og videnskabelige personale får en snak om, hvordan vi får alle arbejdsoperationerne diskuteret og efterfølgende beskrevet. 

Den optimale pløjning og harvning

Jordoverslæbning mellem parceller har stor betydning for forsøgenes kvalitet på længere sigt. Hver gang en plov eller fasttandsharve bliver trukket igennem forsøget, er der mulighed for jordoverslæbning i den retning maskinen kører. Vi skal finde ud af, om vi fortsat skal bruge vendeplov, hvor hvert træk flytter jorden i hver sin retning i forsøget. 

Personligt er jeg af den opfattelse, at vi skal pløje i en retning og derved lægge jorden ens i længde- og bredderetningen. I mange forsøg er kulstofomsætning også en faktor som bliver undersøgt. Her er en konstant pløjedybde en afgørende faktor for et godt forskningsresultat. 

Brug af maskiner til etablering af afgrøder bør vi også have en snak om. På sandjord har vi brugt almindelig fasttandsharve, men vi bør gå over til at bruge rotorharve ligesom vi gør på lerjord. Brug af såmaskiner med slæbeskær øger også muligheden for jordoverslæbning mellem parcellerne. Her bør vi overveje at gå over til at bruge skiveskærssåmaskiner.  

Plantebeskyttelse og tilsætning af næringsstoffer

I parceller hvor forsøgsbehandlinger ikke er optimale for plantevæksten, som derved ikke har en god konkurrenceevne over for ukrudtet, er en effektiv bekæmpelse afgørende for ikke at blive en overset faktor i forsøget. Der bør vi sprøjte med maksimum tilladt dosering ved alle behandlinger og vælge bredspektrede midler. 

Ligeledes vil det være hensigtsmæssigt med jævnlig middelskifte for at undgå resistens. Svampesygdomme og skadedyr bør også bekæmpes effektivt. Her er det godt at følge informationer om svampesygdomme og skadedyr på Seges’ websider om planteværn og bekæmpe skaderne efter deres anbefalinger. 

Mangel på mikronæringsstoffer som mangan og svovl må ikke forekomme som en begrænsende faktor for planternes vækst.  Derfor bør der udbringes mangan systematisk 2-3 gange i vækstperioden. 

Det rigtige dæktryk

Sidste år havde vi en god temadag i MARK, hvor emnet var dæktryk. Det har givet en masse stof til eftertanke, men også en ny kutyme for hvad vi gør, før vi kører ud i forsøgsmarkerne. I efteråret 2017 kørte vi med tvillingehjul og med et dæktryk på 0,5 bar ved alt vores jordbearbejdning. 

Det kræver mere tid, da vi ikke kan køre med reduceret dæktryk, når vi kører på offentlig vej med stor hastighed. Når vi ankommer til marken, reducerer vi dæktrykket fra 1,3 bar til 0,5 bar, og modsat, når vi forlader marken. Det kræver, at vi altid har en kompresser med. I det våde efterår, vi har haft, har vi ikke fortrudt, at vi har brugt tid på det. 

Hvis nogle har lyst til at bidrage med viden til en beskrivelse af, hvordan vi håndterer de langvarige fastlæggende markforsøg bedst muligt, hører vi gerne fra jer.