CRISPR/Cas fylder 10 år i år

Planteforædling med nye planteforædlingsteknikker kaldes nogle gange præcisionsforædling fordi der genereres DNA sekvensvarianter, præcist på forudbestemte steder i et genom, f. eks inden for en kodende region for et protein eller de DNA regioner, der styrer hvordan et gen udtrykkes. I år er det 10 år siden at CRISPR/Cas første gang blev demonstreret, i første omgang i celler fra pattedyr.

Siden er det gået stærkt og et stigende antal lande har nu indført retningslinjer, der muliggør dyrkningen af afgrøder forædlet ved hjælp af præcisionsforædling. Indledningsvis var der primært tale om lande på de amerikanske kontinenter, som hvis de havde en regulering, fortrinsvis basserede den på en ”case-by-case” afgørelse. Siden har vi afventet hvilken vej lande fra andre kontinenter med signifikant landbrugsproduktion ville tage. I sidste halvår af 2022 er der så sket en markant udvikling idet lande i både Asien og Afrika har etableret nye retningslinjer for præcisionsforædlede afgrøder.

For de fleste gælder at præcisionsforædlede afgrøder ikke reguleres som klassisk genetisk modificerede organismer men behandles ”case-by case”. Interessant er det også at flere europæiske lande nu arbejder på at indføre ikke-GMO retningslinjer for dyrkning af præcisionsforædlede afgrøder. I første omgang i lande uden for EU, såsom Storbritannien, Schweiz og Rusland, i flere tilfælde lande med stor handel med EU.

I EU afventer vi hvilken retning udviklingen tager. Kommissionen har udtalt at præcisionsforædling skal betragtes som et vigtig værktøj i ”Green Deal” og ”Farm to Fork” ambitionerne men har endnu ikke fremlagt egentlige forslag til evt regulering. Med i deres betragtninger bør de have nævnte europæiske tredjelandes tilgang, og om det konkret er muligt for EU at opretholde en GMO regulering af præcisionsforædlede afgrøder.

Tillykke med fødselsdagen CRISPR/Cas.