CSC på pause

AU har indtil videre sat CSC stipendiater og gæster på pause.

Da AU er blevet gjort opmærksom på vilkår for CSC-stipendiater, som har udløst en bekymring for disses rammer, når de tager deres ph.d. eller besøger universitetet, har Universitetsledelsen besluttet at vi sætter CSC optag på pause mens vi får afdækket fakta omkring de kontrakter man som CSC-studerende indgår med CSC.

Det betyder at vi, med øjeblikkelig virkning, stopper for optag af CSC-studerende. Hvordan og hvorvidt vi genåbner muligheden for CSC-stipendier på AU afhænger af en nærmere undersøgelse af de konkrete forhold for stipendiater og gæster der kommer til Danmark.

Det er vigtigt at påpege, at stoppet kun gælder CSC stipendiater og gæster, beslutningen ændrer ikke på at kinesiske ansøgere stadigt kan ansættes på AU.