Diverse info fra Nat-Tech økonomi

Hermed er diverse vigtig information tilsendt fra Nat-Tech økonomi.

Ingen tidsregistrering på EU Lump Sum projekter fra årsskiftet:

Som I måske har læst i vores nyhedsbrev i uge 46, har AU besluttet at følge EU’s vejledning om, at der på Horizon Europe Lump Sum projekter ikke længere er krav om tidsregistrering.

På grund af Navision systemopsætning fortsættes tidsregistrering til udgangen af 2025, og fra 1. januar 2026 allokeres lønnen på Horizon Lump Sum projekter.

I det vedhæftede Excel-ark findes oversigten over de nuværende TECH Lump Sum projekter. Selvom der ikke længere er krav om tidsregistrering fra AU’s side, skal bevillingshaver fortsat kunne dokumentere, at arbejdet er udført.

I det vedhæftede dokument ”Keeping Records in Lump Sum projects” nævnes nogle måder, hvorpå arbejdet kan dokumenters videnskabeligt. Det er bevillingshavers opgave, at sikre disse metoder er på plads.

Ph.d. – løn ved ansøgning til Innovationsfonden(IFD) (Grand solutions og InnoMissions):

Ifølge IFD's regelsæt kan der kun søges 30 mdr's finansiering til hver Ph.d., da IFD ikke vil dække omkostninger til Ph.d. uddannelse.

Det er dog muligt at søge op til 34 mdr., hvis institutleder godkender, at den ph.d. studerende i deres pligtarbejdsperiode udelukkende udfører opgaver, der er direkte relateret til det specifikke forskningsprojekt.

Hvis man ønsker at søge om 34 mdr., skal man angive dette nederst i Cover Letter i TECH’S ansøgningsbudgetskabelon. Dermed vil Institutleders godkendelse af CoverLetter samtidig være en godkendelse af, at den Ph.d. studerende udfører deres pligtarbejde på projektet.

Forskningsstøtteenheden vil hjælpe og informere ansøger om dette.  

Overgang til 1924-timenorm pr. 1/1-2026:

I forbindelse med implementering af ny kostprismodel, som skal anvendes på hele AU fra 2026, vil vi fremover allokere 1924 timer på alle allokerende projekter mod nuværende 1460 timer.

De 1924 timer repræsenterer løntimer og inkluderer alle dage (ferie, helligdage, sygdom mv.). Skiftet er en teknikalitet i økonomisystemet og påvirker ikke projekternes måneder eller beløb.

På tidsregistreringsprojekter fastholdes registrering i den norm, bevillingsgiver kræver (fx 1648 timer).

Ansøgningsskemaer bibeholdes i mdr. og 1460 timenorms logikken fastholdes.