En ambitiøs klimaindsats kalder på klimaoptimerede afgrøder

En lang række forskningsresultater peger på, at forskning inden for planteforædling kan spare klimaet for en signifikant udledning af klimaskadelige stoffer.

Henrik Brinch-Pedersen. Foto: AU Foto.

Som professor i afgrødegenetik og bioteknologi vil jeg gerne foreslå, at udviklingen af nye klimavenlige sorter fremmes og inddrages som et reelt klimavirkemiddel.    

På universiteterne laver vi ikke de afgrødesorter, der står ude på markerne. Det er ikke vores metier. Vi ligger tidligere i kæden og generer den viden om afgrøderne, der sidenhen udnyttes i planteforædlingen og sortsudviklingen. Vores forskning viser, at der er betydelige klimarelevante reduktionspotentialer inden for en række spor af planteforædling.  F.eks. kan vi øge proteinfordøjeligheden med mere end 20% ved at gå uden om de hæmmere i korn, der negativt påvirker nedbrydningen af protein i foder og fødevarer, herunder ikke mindst sojaprotein. Den nyeste forskning viser også, hvordan proteinindholdet i hvedekernen kan øges, uden at det medfører nedgang i kerneudbytte. Kerneudbytte er normalt omvendt korreleret til proteinprocent i kernen. Højere udbytte i form af kulhydrater fortynder reelt set kornkernens proteinprocent. Men ny viden fra et af vores forskningsprojekter indikerer, at proteinandelen i hvedekernen kan øges, samtidig med at kerneudbyttet også stiger. Resultatet er vigtigt i flere henseender. Kornet giver bedre udbytte, og det kvælstof, der indbygges i kornkernens protein, er ikke tilgængelig for emission. Selv kvælstof kan ikke være til stede to steder på samme tid! Andre eksempler fra Sektion for Afgrødegenetik og Bioteknologi demonstrerer, at planteforædling signifikant kan reducere udledningen af fosfor til miljøet, og at planteforædling kan mindske behovet for fungicider og kemisk vækstregulering signifikant. Ovenstående oplistning af eksempler er ikke udtømmende men demonstrerer, at planteforædling er et yderst potent klimavirkemiddel. Planteforædling kan forbedre afgrødernes effektivitet og tilpasning og i samme ombæring garantere et stadig mindre miljø- og klimaaftryk for de produkter, der produceres.

Desværre glemmes planteforædling ofte som klimavirkemiddel. Ser man på de konkrete resultater, som kan fremlægges, virker det uforståeligt, at planteforædling er fraværende i den for tiden så aktuelle Grønne trepartsaftale. Jeg vil med denne leder gerne fremhæve, at landvindinger i forskningen i planteforædling kan bidrage signifikant til gavn for miljø og klima. En ansvarlig og ambitiøs klimaindsats kalder også på klimaoptimerede afgrøder, og Sektion for Afgrødegenetik og Bioteknologi er klar til at bidrage i dag.