En erhvervspostdoc skræver over erhverv og forskning
Med en fod i et forskningsmiljø og en anden i et erhvervsmiljø bliver en erhvervspostdoc velforberedt for interessante karrieremuligheder
Hvad er en erhvervspostdoc og hvordan får man sådan en stilling? En god måde at lære dette på er ved at se på et eksempel. Derfor blev erhvervspostdoc Anders Vendelboe fra JORD inviteret til at holde et kort indlæg om emnet på juniorVIP-mødet, der blev holdt i Foulum 21. september 2015.
Anders Vendelboe, den eneste erhvervspostdoc i AGRO, er gået sammen med virksomheden Sorbisense i at udvikle et produkt, der kan overvåge vandkvalitet løbende. Sorbisense får gavn af ordningen ved at få forskningsbaserede dokumentation af sit produkt mens Anders får det ud af det, at han lærer om tankegangen i en kommerciel virksomhed – foruden at han får finansiering for sin forskning.
- At arbejde som erhvervspostdoc tvinger dig til at tænke på din forskning i en bredere sammenhæng. Du skal tage højde for, om den har betydning for økonomien, miljøet eller produktivitet, og hvordan den kan anvendes, sagde Anders ved mødet.
Han nævnte også, at man får en bredere professionel kontakt, opnår større forståelse for de udfordringer, som erhvervslivet står over for, styrker sin profil og får en fornemmelse for almindelig arbejdsliv uden for forskningsmiljøet. Hvad mere kunne man ønske sig? Der er mere, idet Anders sagde, at det også er meget tilfredsstillende at se sine forskningsresultater komme i arbejde og blive til et kommercielt produkt.
De nuværende regler for ordningen betyder, at virksomheden ansøger om midler fra Innovationsfonden og ansætter forskeren.
Anders havde flere tips til, hvad man bør skrive sig bag øret, når man forbereder et forslag til en erhvervspostdoc:
- Man skal have en klar, markedsorienterede ide.
- Man skal skrive en kort men meget fokuserede ansøgning.
- Man skal tænke på, om man taler samme sprog som virksomheden (videnskab kontra erhverv).
- Man skal lave en forventningsafstemning, f.eks. kan man selv være mest interesseret i at publicere mens virksomheden er mere interesseret i at udvikle et kommercielt produkt.
- Man skal gøre sig klar, om man må publicere alle resultater – også de negative.
- Man skal være på det rene med intellectual property rights (IPR).
Læs mere om erhvervspostdoc-ordningen her. Næste deadline for ansøgning er 11. januar 2016.