En hel dag pakket med viden

Deltager man i AGRO’s årlige seniorVIP-møde, er der rig mulighed for at blive en hel del klogere. I år var ingen undtagelse. Den første dag af dette års seniorVIP-møde, der blev holdt i Flakkebjerg den 2.-3. november 2016, var fyldt med forskningsfaglige foredrag. En perlerække af interessante og lærerige indlæg gav et spændende indblik i, hvad instituttets seks forskningssektioner beskæftiger sig med. 

Emnerne spændte fra det lokale til det globale, fra ultramoderne teknologi til hundredår gamle jordforsøg, og fra det mikroskopiske til det altomfattende klima. 

Erik Steen Kristensen indledte med at oplyse, at han ikke havde haft indflydelse på, hvilke faglige indlæg, der var valgt, og at han derfor var spændt på at høre dem. Han var også glad for at se, at over halvdelen af de 16 indledere var unge forskere – enten ph.d. eller postdoc. 

Selv efter en lang dag fyldt med 16 mere eller mindre nørdede foredrag var det ikke til at tage fejl af, at deltagerne var glade for forløbet og imponerede over bredden i instituttet. Det vidnede kommentarer som ”Vi spænder godt nok vidt”, ”Sikke mange forskellige ting vi arbejder med i AGRO” og ”Det er interessant at høre de forskellige indlæg” om. 

Der var 61 deltagere på førstedagen, hvortil juniorVIP i Flakkebjerg også var inviteret og mødte talstærkt op. 

Midt på dagen var der foredrag om mediehåndtering ved kommunikationskonsulent Michael Strangholt fra DCE – Nationalt Center for Energi og Miljø. Han fortalte blandt andet om forskeres ytringsfrihed og -pligt. 

Slides fra præsentationerne ligger på O-drevet under O:\ST_AGRO\Faelles\SeniorVIP 2016 præsentationer. 

Her er ultrakorte highlights af indlæggene: 

Lorenzo Pugliese: Der blev målt transport af næringsstoffer i tre forskellige typer af minivådområde. Hver model har sine fordele og ulemper.

Goswin Heckrath: Udover at bufferzoner kan modvirke udledning af næringsstoffer til vandmiljøet, kan de også bremse transport af eroderet jord til vandmiljøet. En simpel beregningsmodel ser lovende ud.    

Lars Munkholm: Helt nyt sensorteknologi, der kan måle jordens kvalitet og på det grundlag justere sådybden, præsenteres som en Agromek-nyhed.

Ananda Scherner: Væselhale kan måske betragtes som et superukrudt, men kan bekæmpes. hvis man ikke kun tyr til kemiske midler.

Weronika Czaban: Kløver henter aminosyre fra jorden selv når kvælstof er til stede og der er et samspil med jordens mikrober og flavonoider.

Khalid Mahmood: Epigenetik, som er en slags on-off-kontakt for gener, er måske involveret i udvikling af resistens mod pesticider.

Kiril Manevski: Øget biomasse i og på markerne kan reducere udledning af kvælstof og øge markens udbytte.

Finn Plauborg: Vi er ved at lære de nye markarealer i Havris (ikke langt fra Foulum) at kende. Der er gode faciliteter på stedet herunder en klimastation og et fertigeringsanlæg.

Jørgen E. Olesen: Sino-Danish Centre for Education and Research gør det blandt andet muligt for os at sende kandidatstuderende på studieophold i Kina foruden at vi har forskningssamarbejde.

Michael Strangholt: Forskere er forpligtet til at dele deres viden, men når det drejer sig om at fortælle om ens holdninger, skal man være klar over, hvad det eventuelt kan føre til.

Chris Kjeldsen: Landbrug er ikke længere det økonomiske grundlag for Danmark eller landdistrikterne. En mulighed er at udvikle regionale fødevarer.

Mette Vestergaard Odgaard: Data fra satellitter kan bruges til at analysere ændringer i arealanvendelse på globalt niveau.  

Troels Kristensen: EU har forslag om forskellige måder at præsentere produkters miljøaftryk på, så det er nemmere for forbrugerne at navigere rundt i udvalget af produkterne.

Chris Khadgi Sørensen: En særlig type laserscanning-mikroskopi kan bruges til at lave skarpe 3D-billeder af f.eks. rustinfektion i hvede.

Rumakanta Sapkota: Sammensætningen af jordens mikroflora påvirkes meget af den forudgående sædskifte. Jordtype påvirkede kun svampe og nematoder.

Wenfeng Cong: Inklusioner af planter som cikorie, kommen og glat vejbred i kløvergræs kan øge biomasseudbyttet.

Bent T. Christensen: De langvarige jordforsøg i Askov er brugt til at påvise, at tilførsel af husdyrgødning kan påvirke forekomsten af antibiotika-resistente bakterier i jorden.