En sommergave med genetisk potentiale
Lige før sommerferien fik vi en ny regulering af NGT (New Genomic Techniques). Det lyder måske ikke umiddelbart som overskriften på den perfekte strandlæsning, men for planteforskere, forædlere og alle med interesse for fremtidens fødevarer var det tæt på at være lige så spændende som udsigten til tre ugers solskin.
I årevis har debatten om nye genomiske teknologier været præget af et reguleringslandskab, der i perioder har mindet om at forsøge at navigere med et gammelt papirkort i en GPS-verden. Teknologien har udviklet sig hurtigt, mens rammerne ikke altid har fulgt med. Den nye regulering giver mulighed for en mere tidssvarende tilgang, hvor innovation og risikovurdering bedre kan gå hånd i hånd.
Det er gode nyheder for forskningen. NGT-teknologier gør det muligt at udvikle afgrøder med forbedret sygdomsresistens, bedre ressourceudnyttelse og større robusthed over for de klimaforandringer, som allerede påvirker landbruget. Kort sagt: værktøjer, der kan hjælpe os med at producere mere bæredygtigt og mere præcist.
Men regulering er naturligvis ikke en tryllestav. Selvom døren nu står åben, kommer resultaterne ikke af sig selv. Der skal stadig investeres i forskning, uddannelse og samarbejde mellem universiteter, myndigheder og erhvervsliv. Heldigvis er netop samarbejde noget, som i Instutut for Agroøkologi har stor erfaring med.
Den vigtige konsekvens for os, er at vi nu får en reel mulighed for at omsætte videnskabelig viden til konkrete løsninger. Det er trods alt derfor, vi forsker.
Så mens sommeren bød på afslapning for mange af os, fik NGT-området en tiltrængt opgradering. Nu begynder det spændende arbejde. Og hvis regulering normalt opfattes som noget tørt stof, så er dette måske et sjældent eksempel på, at et stykke lovgivning faktisk kan få det til at spire.