Et landbrug uden glyphosat – hvad er konsekvenserne?

Det er nok de færreste, der ikke har bemærket den til tider meget ophedede debat om glyphosats fremtid i EU. I den danske miljøstyrelse, som er den kompetente myndighed omkring pesticidgodkendelser, er holdningen, at de godkendte anvendelser af glyphosat ikke udgør et problem for hverken menneskers sundhed eller miljøet. Det er ikke holdningen i alle EU lande, og som det ser ud i øjeblikket, så kan der forventes endnu en armlægning imellem de lande, som støtter en ny godkendelse af glyphosat og de, som vil stemme imod. Glyphosats nuværende godkendelse udløber i slutningen af 2022, og det synes ikke usandsynligt, at man endnu en gang kan ende i en situation, hvor der ikke er kvalificeret flertal for hverken et forbud eller en godkendelse.

Udsigten til at miste glyphosat har affødt studier i en række lande, hvor man kigget på omkostningerne for landbruget ved et forbud mod glyphosat. I forbindelse med den seneste uddeling af midler fra Promilleafgiftsfonden fik SEGES en bevilling til at kigge dels på omkostninger ved et forbud samt alternative løsninger til glyphosat. I løbet af 2020 vil resultaterne af dette arbejde blive publiceret, men i mellemtiden kan man kaste et blik over Øresund, hvor det svenske Jordbrugsverket i 2019 gennemførte en tilsvarende øvelse. Det sydsvenske landbrug ligner på mange måder det østdanske landbrug, og det er derfor relevant at kigge på de svenske undersøgelser.   

I den svenske undersøgelse beregnede man, som man har gjort i analyser udført i andre lande, de øgede omkostninger til mekanisk jordbearbejdning. Glyphosat er blevet kaldt ”meget mere end et herbicid”, fordi det har gjort det muligt at praktisere sædskifter og dyrkningsformer, som ikke er muligt uden glyphosat. Omkostningerne ved et forbud er derfor ikke kun øgede udgifter til f.eks. mekanisk bekæmpelse, men også et indtægtstab som følge af en nødvendig omlægning af sædskiftet. Endvidere kan det forventes, at uden glyphosat vil flerårigt ukrudt med tiden blive et større problem og forårsage udbyttetab, som også økologerne, der ikke kan anvende glyphosat, oplever. Disse tab er medtaget i de svenske beregninger, og dermed fremstår den svenske analyse som meget fuldstændig. Omregnet til danske kroner løber de samlede tab op i 490-842 kr./ha og 224- 692 kr./ha for henholdsvis en gård med et kornrigt sædskifte og en gård, hvor der også dyrkes sukkerroer og vinterraps. Variationen afspejler et langsigtet udbyttetab på henholdsvis 0 og 5 %. Samlet set vil et forbud imod glyphosat medføre et indtægtstab for svensk landbrug på 5 – 8 %. Et forbud mod glyphosat vil desuden have negative miljøeffekter, idet både kvælstofudvaskningen og CO2 udslippet vil forøges.

I Danmark behandles ca. halvdelen af arealet hvert år med glyphosat, og en undersøgelse af glyphosatforbruget i EU, som i øjeblikket gennemføres via EU netværket ENDURE, har vist, at Danmark er i top 3 mht. forbrug af glyphosat pr. ha. Det skyldes dels naturgivne forhold såsom vores klima, som ikke efterlader meget tid imellem afgrøderne, men også at anden regulering, som skal mindske udvaskningen af kvælstof, besværliggør eller umuliggør mekanisk ukrudtsbekæmpelse. Dansk landbrug står derfor over for en række udfordringer, hvis glyphosat forbydes i EU, og der er et eklatant behov for at udvikle alternative løsninger, som også kan spille sammen med andre miljøtiltag. Skulle glyphosat ikke blive forbudt, synes det realistisk, at der vil ske begrænsninger i anvendelsen for at reducere det store forbrug, og der vil derfor stadig være behov for alternative løsninger til mange af de nuværende anvendelser.