Et tilbageblik på årets aktiviteter i marken

I MARK er vi nu på vej ind i den relativt stille periode, når det gælder markarbejdet. Der er fuld fart på tømning af sugeceller, men ellers er det mest udtagning af jordprøver og lidt høst af biomasseafgrøder som pil, poppel og elefantgræs, der foregår i marken. I semifield og væksthuse er der også mere stille. I tørstoflaboratorierne er der gang i formaling af prøver m.m. 

Nu er det tiden, hvor vi opgør resultaterne fra årets forsøg og tager hul på planlægningen af næste år. Det er også tiden, hvor vi drøfter, om der er noget vi skal gøre anderledes, og om der er noget vi kan gøre bedre. 

Årets temadag for MARK

Som det blev sagt af en af vore ”brugere” på det fælles temadag for MARK-teknikerne i oktober på Askov Forsøgsstation, så er det næsten umuligt at overvurdere, hvor stor betydning forsøgene har for AGRO’s virke. Resultaterne ligger til grund for videnskabelige artikler, betjening af myndighederne, foredrag samt rådgivning af og samarbejde med erhvervet.   

Hovedtemaet for temadagen var kvalitetssikring af vore forsøg, et emne som vi aldrig bliver færdige med. Et af de områder, hvor vi mener vi kan forbedre os og sikre kvaliteten af vore forsøg fremover, er at udarbejde fælles retningslinjer og procedurer for forsøgsopgaverne.  

Procedurer bør gennemgås og opfriskes

Et af resultaterne af temadagen er, at vi etablere en række erfa-grupper, dels for at udveksle erfaringer på tværs af enhederne, og dels for at lave vejledninger og procedurer for de områder, der mangler dem. Vi har fælles procedurer for mange opgaver, men vi må også erkende, at det stadig kan ses, at vi historisk kommer mange steder fra.  

Der er mange procedurer, der stadig har deres oprindelse i en forsøgsstation, eller en forskergruppe, som for længst er nedlagt. Det skal ikke forstås på den måde, at procedurerne er forkerte, men i nogle tilfælde kunne det måske gøres mere hensigtsmæssigt end vi gør nu. 

Vi får heldigvis med mellemrum nye kollegaer, der tillader sig at sætte spørgsmål ved den måde vi har gjort tingene på i mange år. Nogle gange kan vi svare, at det er den eneste rigtige måde at gøre det på (når det rent faktisk er); andre gange sætter det gang i tankerne om vi måske skal revurdere proceduren. 

Ny teknik – spændende og udfordrende

Introduktion af ny teknik gør også, at det er hensigtsmæssigt at ændre på procedurerne. Et konkret eksempel er vores brug af GPS og autostyring. Det har gjort, at vi i dag bruger helt andre metoder til at anlægge forsøg i markparceller på. Parcellerne er ikke ændret, men måden vi gør det på, er blevet både nemmere og mere præcis. 

Til gengæld gør den nye teknik, at vi nu kan lave typer af forsøg som tidligere ikke var mulige. Lige nu ser vi et væld af nye muligheder i form af robotter, droner, kameraer og andre sensorer, som helt sikkert vil give os endnu flere og mere præcise data i fremtiden.  

Fra marken har vi en lille bøn. Vi vil meget gerne være med til at introducere den nye teknik. Vi synes også, det er spændende, når vi får nogle nye muligheder. Men vi vil meget gerne være fri for at skulle introducere alt for meget ny teknik i ”almindelige” forsøg, inden vi har fået 100 procent styr på om den nye teknik fungerer som forventet. 

Vi ved godt, at det er fristende at afprøve ny teknik i et forsøg, der allerede er finansieret, og jeg er sikker på, at der er nogen, som synes at det er en endog meget god ide, men jeg tror vi er bedst stillet med at starte med at prøve tingene af i et hjørne af forsøget, hvor vi godt kan leve med, at der eventuelt komme ”huller” i data. Allerhelst i selvstændige ”forsøj”, hvor vi kan prøve os frem. 

Investeringer i markudstyr

Henning Thomsen fra Askov, Thomas Jensen fra Flakkebjerg og undertegnede var den 20.-21. november 2018en tur i Tyskland, hvor firmaerne Haldrup og Zürn holdt åbent hus. Der er cirka 20 km mellem de to firmaer, der begge laver forsøgsudstyr. Som det ses på billederne, blev der kigget grundigt på maskinerne.

Der har de senere mange år være en vis tilbageholdenhed i vore investeringer i nyt udstyr til markforsøgene. Vi har den udfordring, at meget af vores udstyr ikke kører mange timer, og derfor får det lov til at leve længe. Forsøgsmaskiner er dyre, på samme måde som alle andre laboratoriemaskiner, er der naturligvis gode grunde til at være tilbageholdende.  

Vi skal dog være opmærksomme på, at vore maskiner, på samme måde som maskiner i landbruget i øvrigt, bliver teknologisk forældede, og vi skal passe på, at vi ikke får opbygget en pukkel foran os, så vi pludseligt står med meget store behov for udskiftninger. Det er ikke mindst en udfordring, når vi som i øjeblikket, er økonomisk udfordret hele vejen rundt. 

Året der gik - hvordan var det?

Vi kan altid starte med at tale om vejret. Det er dog ikke helt uden grund, for det var uden tvivl den faktor, der havde den største indvirkning på vore forsøg i 2018. 

Normalt siges det at ”mands minde” når det gælder vejret, er cirka tre uger, men mon ikke de fleste stadig kan huske sommeren 2018. Vi, der arbejder med afgrøder i marken, har det i hvert fald i klar erindring, og forskellen til 2017 var til at tage og føle på.  

Billederne viser tørkeindekskortene fra DMI for 4. august 2018 og 2017. Det var cirka en uge efter det var begyndte at regne igen i 2018. En uge tidligere var hele Danmark stort set et rent 10-tal. Det betød at vi – som mange landmænd i Danmark – måtte have gang i al vores vandingsudstyr. 

Det viste med al tydelighed, at vi har nogle udfordringer. 25-30 år gamle vandingsmaskiner er ikke de mest velegnede til forsøgsbrug.  

På Foulumgaard så vi det meget tydeligt. Vi havde til sæsonen 2018 købt en næsten ny indtræksmaskine med tilhørende ny vandingsbom, som skulle bruges i vores hvede- og kartoffelforsøg på JB1-jorden ved Havris. Forskellen til den gamle vandingsmaskine var markant. Både styringen, og præcisionen er blevet bedre. Ikke kun fordi at den gamle maskine var slidt, men også på grund af den udvikling, der er sket de seneste 30 år.Fordelen ved varmen og tørken i 2018 var, at vore vandingsforsøg gav markante forskelle.

Ulempen var naturligvis, at nogle af vore forsøg er blevet præget af tørken, selv om vi har vandet i den udstrækning det var muligt.

Selv om vi begyndte at få nedbør igen i august, så har det også givet udfordringer med fremspiringen i nogle af vore efterafgrødeforsøg. 

Alt i alt kan vi se tilbage på en vækstsæson, der endnu engang ikke var et normalår (som vist kun findes på papir). Nu sidder vi og forbereder os til 2019, og kan kun tænke på hvad det vil bringe.

I ønskes alle en Glædelig Jul og et Godt Nytår fra os alle i MARK.