EU's landbrugspolitik – et betydningsfuldt valg!

24. maj 2019 af Tommy Dalgaard

Det har været virkelig interessant at følge debatten i valgkampen op til EU-parlamentsvalget, hvor kandidaterne fra alle hjørner af det politiske spektrum har stor interesse for, hvordan EU’s nye landbrugspolitik bliver udformet i forbindelse med den planlagte revision i 2020, der dog nu først forventes at være klar i 2021. Det er et område med både stor bevågenhed og efterspørgsel efter den viden, vi kan tilbyde fra Institut for Agroøkologi.

Grøn omstilling og kobling til klimaet bliver helt centralt

Ved udmøntningen af den nye landbrugspolitik CAP2020+, bliver der i langt højere grad lagt vægt på grønning (greening), dvs. de elementer af politikken, der påvirker miljø, klima og biodiversitet positivt, og med krav om, at medlemslandene skal kunne vise disse effekter på baggrund af forskningsbaseret viden. Derfor er der også stor bevågenhed fra ministeriet om, at vi kan levere viden på dette felt og give forslag til, hvordan de positive effekter ved en omstilling af landbruget forøges.

I den nye reform er det planen, at hele 40 procent af støtten skal udmøntes så den gavner klimaet. Da vi snakker om en samlet støtte, der i 2016 var i størrelsesordenen 6,5 mia. kr. pr. år bare i Danmark, er det noget, der kan have stor betydning.

En evaluering af den hidtidige grønning af EU’s landbrugspolitik i perioden 2013-2017 har vist en effekt, der svarer til en reduktion på op til cirka 2 procent i landbrugets samlede udledning af klimagasser. Tilsvarende er der cirka to procent reduktionseffekt i forhold til landbrugets samlede kvælstoftab i form af nitrat og ammoniak.

Selv om dette ikke er helt ubetydeligt bidrag, er der plads til forbedringer. Den viden vi har om f.eks. optimerede sædskifter med mere græs, udtagning af lavbundsjorde, mere skånsom jordbehandling, digitale præcisionsplatforme, og ikke mindst nye teknologier til husdyr og håndtering af husdyrgødning, samt biobaseret produktion med mere lukkede kredsløb, vil i stigende grad komme i spil. Det kan vi allerede konstatere af de myndighedsbestillinger, der har været efterspørgsel efter (se eksemplerne i nedenstående liste).

Faremomenter for Danmark

En af dagsordenerne i forbindelse med den nye landbrugsreform er besparelser på budgettet, ikke mindst hvis Brexit bliver en realitet, og UK derfor ikke længere bidrager til EU’s kasse. Det kan bestemt gå ud over dansk landbrug. Allerede i den nuværende CAP-reformperiode er den direkte støtte til danske landmænd faldet med cirka tre procent årligt.

Fra en samlet landbrugsstøtte på cirka 7,2 mia. kroner i 2013 er summen af den markedsrelaterede og direkte landbrugsstøtte faldet til cirka 6,5 mia. kroner i 2016. Med Brexit og en forventet, forøget omfordeling fra Danmark og de andre gamle, rige medlemsstater til de nye, fattigere EU-medlemmer må det forventes, at denne udvikling forstærkes.

Dette kan gøre det sværere at finde EU-penge til aktive, nye investeringer i den nødvendige omstilling af jordbruget i Danmark. Ikke desto mindre vil der være et stort pres for det. En mulighed bliver måske at supplere med nationale midler, men spørgsmålet er så, i hvilket omfang og til hvilke formål dette kan blive en realitet?

Det er også et spørgsmål om Danmark, som et stort eksportland af landbrugsprodukter, er interesseret i en sådan udvikling, hvor der åbnes op for at jordbrugssektoren også i andre lande i højere grad kan modtage støtte fra de konkurrerende landes statskasser. Om ikke andet bliver det en spændende udvikling at følge, og et område hvor der konstant bliver behov for ny viden.

Mere forskning kan alle blive enige om

Netop generering af ny viden gennem investering i mere forskning er et af de områder, som det forventes at man kan blive enige om fortsat at prioritere på såvel EU- som nationalt plan – blandt andet for at investeringer i ny viden om klimatilpasning og reduktion af udledninger af klimagasser skal kunne reducere de alternative meget store omkostninger på dette område.

Institut for Agroøkologi har meget at byde på i den forbindelse, og det er afgørende, at vi her byder ind både på nationalt og internationalt plan. På nationalt plan skal vi blandt andet levere gennem vores aftale med Miljø- og Fødevareministeriet, og de fortsatte forskningsinvesteringer, der fra alle kanter annonceres ønske om.

På internationalt plan har vi ligeledes gode muligheder for at byde os til gennem relevante calls under EU’s forskningsprogrammer og internationale organer såsom OECD, UNEP og ikke mindst Europa-Kommissionen, der løbende har bud efter ekspertise.

EU-støtte til ekspertworkshop om kvælstof

Eksempelvis har vi netop gennem Europa-Kommissionen og UN-ECE’s Task Force on Reactive Nitrogen (TFRN) fået midler til at invitere til en særlig ekspertworkshop i Bruxelles 20. september til 2. oktober 2019, og efterfølgende udarbejdelse af eksperters anbefalinger til, hvordan medlemsstaterne bedst møder udfordringen med at udforme politikker, der understøtter en samtidig indsats for reduceret udledning af klimagasser og reducerede tab af kvælstof til både vand og luft, med de effekter det giver for både miljø, biodiversitet, folkesundhed og økonomi.

Her kan den danske model for en mere målrettet regulering bruges som eksempel til efterfølgelse af andre lande, ligesom vi kan få inspiration til fremtidens jordbrugs- og miljøpolitik samt -forskningsdagsorden.

Fremtidens forsknings- og vidensbehov bliver netop sat på spidsen af de ændringer, der kommer i landbrugspolitikken. Signalerne er, at vi skal kunne tilbyde løsninger, der både fremmer en økonomisk bæredygtig og effektiv jordbrugsproduktion, og på en og samme tid tilgodeser hensyn til både miljø, klima og biodiversitet. Dette kræver en tværfaglig indsats og at vi fortsat udvikler uddannelsen af nye jordbrugskandidater, der er specialiseret inden for feltet.

Klimaudfordringerne og bæredygtighedsmålene vil være omdrejningspunktet for dagsordenen og det lange seje træk frem mod de målsætninger, der er sat både i forhold til effekter af landbrugspolitikken og leveringen af flere offentlige, grønne goder, men nok især bidraget til det klimaneutrale samfund.

Eksempler på myndighedsbestillinger på området:

Her er jeg i selskab med EU’s landbrugskommissær Phil Hogan i Bruxelles i forbindelse med præsentationen af vores scenarier for landbrugets udvikling, som han viste stor interesse for. Privatfoto