FN’s bæredygtighedsmål – hvad betyder det for os?

I en verden, hvor medierne tegner et billede af krig, flygtningestrømme samt miljø- og klimakatastrofer, kan der være god grund til at pege på, at der faktisk også er begrundet håb om en bedre verden. FN har indgået en aftale om 17 globale bæredygtighedsmål, der også kræver dansk handling. For os i AGRO har det konsekvenser for retningen på vores forskning – både i en dansk og international sammenhæng. 

På verdensplan er nogle af de helt store mål at udrydde fattigdom og sult samt sikre sundhed, uddannelse og ordentlige arbejdsforhold til alle uanset køn og baggrund. Det handler også om at reducere ulighed i samfundene, adgang til ren energi, bekæmpelse af klimaændringer og forurening samt sikring af den biologiske mangfoldighed.  

Disse mål i hænger i høj grad sammen, og derfor handler et af bæredygtighedsmålene om partnerskaber. Målene kan nemlig kun nås gennem et globalt samarbejde. Her kan de seneste tendenser til en meget større fokus på nationale interesser godt bekymre. Målene om en bedre verden kan nemlig kun nås i et forpligtende samarbejde, hvor man med rette stiller krav til hinanden. For os i AGRO handler det om at deltage i det internationale forskningssamarbejde, men også i langt højere grad at sikre samspillet til virksomheder, landbrugserhvervet og myndighederne. 

Fødevareforsyningssikkerhed kræver samarbejde

Samspillet mellem de forskellige målsætninger og det globale perspektiv kan illustreres med bæredygtighedsmålet om at udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og arbejde mod et mere bæredygtigt landbrug. Denne problemstilling går langt tilbage i verdenshistorien, hvor Thomas Malthus allerede i 1798 formulerede sammenhængen mellem befolkningsvækst, sygdom og sult. Hans synspunkt var, at enhver vækst i fødevareproduktionen ville blive balanceret af en befolkningstilvækst, indtil sult og sygdomme igen kunne holde en balance mellem fødsler og dødsfald.  

Malthus fik ikke ret. Den teknologiske udvikling har formået at øge fødeproduktionen til et niveau, hvor ingen i dag behøver at sulte på grund af mangel på fødevarer. Lægevidenskaben har løst de fleste problemer med infektionssygdomme og er godt på vej på mange andre områder. Samtidig har uddannelse af befolkningerne og generel økonomisk vækst i mange lande været med til at mindske fødselstallet. 

Men udfordringerne er ikke løst endnu. Der er ikke fødevaresikkerhed for verdens befolkning som helhed, og der anvendes heller ikke bæredygtige produktionsmetoder til at levere fødevarerne. Der er stadig omkring 800 mio. mennesker, der ikke får tilstrækkelig ernæring, primært på grund af fattigdom og manglende distribution. Samtidig forventes en befolkningstilvækst på 2 mia. inden 2050.  

Ressourcerne skal bruges på en bedre måde

Der er til gengæld befolkningsgrupper i både udviklede lande og udviklingslande, som har et for højt eller forkert fødevareforbrug, og samtidig spildes store mængder gode fødevarer. En stor del af det moderne landbrug har en for intensiv eller forkert udnyttelse af ressourcerne. Det fører til udpining af jord og vandressourcer samt i mange tilfælde også til forurening af det omgivende miljø. Vi skal derfor revurdere, hvordan fødevarerne produceres, fordeles og forbruges. 

Løsninger til i fremtiden at undgå sult eller fejlernæring må tage udgangspunkt i de meget forskellige levevilkår rundt omkring i verden. Det må være en forudsætning, at der produceres tilstrækkelige fødevarer med ernæringsrigtig sammensætning, og at det sker miljømæssigt og klimamæssigt forsvarligt. Dette er på verdensplan en gigantisk udfordring, hvor den ekspertise og viden, som AGRO’s medarbejdere har, kan yde et stort bidrag.  

Jeg kan kun opfordre alle til at sætte sig ind i de 17 globale bæredygtighedsmål. De kommer ganske givet til at spille en rolle fremover for prioriteringen af forskningen i både Danmark og globalt. Hvis vi som verdenssamfund lykkes med bæredygtighedsmålene, ser fremtiden faktisk meget lysere ud. 

Du kan se FN's bæredygtighedsmål her.