Folkeuniversitetets særaftale for AU-medarbejdere og alumner ophører
Folkeuniversitetet har netop offentliggjort en stor andel af det kommende 2020-program. Du kan tilmelde dig forelæsningerne til normalpris nu.
AU-medarbejdere og alumner har tidligere haft mulighed for at tilmelde sig via en specialaftale, hvor Aarhus Universitets Forskningsfond har doneret midler, som har muliggjort gratis deltagelse. Denne ordning har mange deltagere haft glæde af frem til sommeren 2019, hvor det var sidste gang, alumner fra Aarhus Universitet og medarbejdere ved Aarhus Universitet på denne baggrund kunne tilmelde sig forelæsninger gratis. Fremover vil det ikke længere være en mulighed.
Er du fortsat interesseret i Folkeuniversitetets forelæsninger, kan du allerede nu tilmelde dig på Folkeuniversitetets hjemmeside www.fuau.dk.