Forskerforum fifler med fakta

Den forskningsbaserede myndighedsbetjening er uafhængig, selvom fagforeningsbladet Forskerforum påstår det modsatte ved at fejlcitere institutleder Erik Steen Kristensen.

Erik Steen Kristensen går i rette mod Forskerforum. Foto: Janne Hansen

I den seneste tids ophedet debat om landbrugspakken skulle man synes, at journalister vil kære om at få fuldstændig styr på fakta til gavn for deres læsere. Det er desværre ikke altid tilfældet.

 

Fagforeningsbladet Forskerforum er et eklatant eksempel på problemet. I den seneste udgave af bladet bringes et interview med institutleder Erik Steen Kristensen, som citeres for at sige noget, der er i direkte modsætning til det, som institutlederen har sagt og mener. Det fordrejede citat giver et forkert billede af forskningens uafhængighed og hvordan den forskningsbaserede myndighedsbetjening ved Aarhus Universitet fungerer. 

 

Da Erik Steen Kristensen skriftligt påpegede fejlen over for journalisten blev rettelsen ignoreret.

 

Skal man være høflig kan man sige, at journalisten simpelthen ikke forstår emnet. Det kan man dog undre sig over, da han fik en halvanden time lang interview med institutlederen, hvor sammenhængene blev grundigt forklaret. Interviewet blev efterfulgt af en e-mail fra Erik Steen Kristensen, hvor han rettede artiklens fejl, herunder fejcitatet, og hvor han skriftligt endnu engang forklarede, hvad forskningsbaseret myndighedsbetjening går ude på.

 

Forskningsbaseret myndighedsbetjening er uafhængig

Den allervæsentligste afvigelse mellem det sagte og det, der er skrevet i artiklen, vedrører forskningens uafhængighed. Det, som Erik Steen Kristensen står ved at han har sagt i forbindelse med forskningsbaseret myndighedsbetjening sammenlignet med traditionel forskning på universiteter, er følgende:

 

”Det er to kulturer, som godt nok tilnærmer sig, men hvor sektorforskningen har afsæt i myndighedsbetjening og relevans. Her kan emnet ikke vælges frit. Derimod er det vores ansvar at vælge de rigtige forskningsmetoder og sikre en tilstrækkelig dybde og bredde i forskningen. Det er endvidere også vigtigt, at vi husker på, at vi har en forpligtelse til at sætte vores viden ind i den rette sammenhæng, idet relevansen jo er afgørende vigtig.”

 

Det citat, som Forskerforums artikel på side 20-21 (marts 2016) pådutter Erik Steen Kristensen, er følgende (det, som ikke blev sagt, er skrevet med kursiv):

 

”Det er to kulturer, som godt nok tilnærmer sig, men hvor ’sektorforskningen’ har afsæt i myndighedsbetjening og relevans. Den forskning er ikke uafhængig. Her kan emnet ikke vælges frit, for det er på forhånd defineret af politikere, myndigheder eller andre. Derimod har vi frihed til at vælge de rigtige forskningsmetoder og sikre en tilstrækkelig dybde og bredde i forskningen, at relevansen i sammenhængen er afgørende vigtig (sic).”

 

Foruden ovenstående fejlcitat – som endda bruges som artiklens rubrik – er Erik Steen Kristensen citeret i underrubrikken for at sige, at ”…’politisering’ håndteres i relationen til interessenterne,” hvilket også er en fordrejning af, hvad han i virkeligheden sagde.

 

 

Fakta om forskningsbaseret myndighedsbetjening

Den undrende læser er måske efterhånden temmelig meget i tvivl om, hvad der er op og ned på den forskningsbaserede myndighedsbetjening ved Aarhus Universitet. Her er en kort forklaring:

 

To nationale centre ved Aarhus Universitet tager sig af myndighedsbetjeningen. Det er:

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi og DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

 

DCA leverer forskningsbaseret og uvildig myndighedsrådgivning til ministeriet og relevante styrelser indenfor jordbrug, fødevarer og miljø via en aftale med Miljø- og Fødevareministeriet. DCA koordinerer og kvalitetssikrer den nationale og internationale forskningsbaserede rådgivning og har ansvar for udførelsen af myndighedsbetjening på 13 faglige og samfundsrelevante temaområder. Temaerne favner bredt og inkluderer emner som “Fødevareproduktion, landskab, natur og biodiversitet”, ”Bioøkonomi, bioenergi og landdistriktsudvikling”, samt ”Mad- og måltidsvaners betydning for sundheden”. Læs mere om DCA her.

 

DCE leverer forskningsbaseret og uvildig rådgivning og viden om natur, miljø og energi. Aarhus Universitets væsentligste kontrakter er indgået med Miljø- og Fødevareministeriet, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet samt Miljøstyrelsen for Råstofområdet i Grønland. DCE koordinerer og medvirker til at kvalitetssikre universitetets forskningsbaserede rådgivning til ministerier og andre rekvirenter af universitetets rådgivning på miljø- og energiområdet. Læs mere om DCE her.

 

Den forskning, der ligger til grund for myndighedsrådgivningen, består af både grundforskning og anvendt forskning og udføres i samarbejde med en lang række partnere i Danmark og udland.