Forskning er fascinerende
Kunne du tænke dig at dele din fascinerende forskning med et bredt publikum? Du har alletiders chance på Forskningens Døgn i april.
Du har mulighed for at dele din forskning med andre på Forskningens Døgn der holdes 26. april 2018. Dette års tema er "Fascinerende forskning". Både garvede forskere og unge talenter kan stille op. Aarhus Universitet vil især gerne rekruttere unge forskere og ph.d.-studerende, der kan formidle deres forskning enten gennem korte foredrag af 10-20 minutters varighed eller ved at vise og fortælle om forskningsarbejdet ved stande i foyerområdet i Stakladen – gerne akkompagneret af apparaturer, opstillinger, resultater, processer mv., som kan demonstreres.
Læs mere om, hvordan du som forsker kan deltage i arrangementet i Aarhus her.
Deadline for tilmelding er 1. marts 2018. Du kan finde tilmeldingsskemaet her.