Fremtiden tegner lyst for AGRO

Klimagasser, landbrugspakke, virkemidler, miljøaftryk, integreret plantebeskyttelse, økologi ... med de områder, som AGRO forsker i, befinder vi os lige i centrum af de temaer, som er højaktuelle på samfundets dagsorden. Det forhold afspejles i, at det går generelt godt for instituttet. 

Det glæder mig, at jeg kan indlede det nye år med flere positive nyheder og se tilbage på et år, der har givet resultater. Den første af de gode nyheder vedrører forskning i drænvirkemidler og minivådområder med matrice. Som beskrevet i AGRO Biweekly (læs Vi nåede det!), afleverede vi projektbeskrivelsen til tiden på trods af tidspres og opgavens omfang. 

Forventningen gennem sommeren og efteråret var, at vi skulle etablere 5-10 minivådområder med matrice, og at vi skulle finde omkring fire mio. kr. i vores 2017-budget til at udføre denne myndighedsopgave. I vores beskrivelse af projektet dokumenterede vi, at det er temmelig dyrt at etablere sådanne anlæg – faktisk noget mere, end SVANA oprindeligt troede.

Ekstra glædeligt er det derfor, at vi har fået en merbevilling på 15 mio. kr. til projektet. Endnu et positivt aspekt er, at vi i forvejen har tre minivådområder med matrice, så vi kun skal etablere tre nye. Vi havde i fredags et møde med de centrale medarbejdere i projektet, hvor det blandt andet blev udmeldt, at seniorforsker Finn Plauborg, KLIMA, er udpeget til at være projektleder.

Jeg vil gerne rose det gode samarbejde og sammenhold, som ledelsen og medarbejdere i DCA og ST har udvist i forbindelse med forløbet. Det gode samarbejde har været medvirkende til, at forløbet, trods knaster og udfordringer undervejs, er lykkedes i så høj grad. Jeg vil også gerne rose og takke Fødevareministeriet og medarbejderne i AGRO for deres gode input. 

Fokus på klima

Forskning i virkemidler, herunder minivådområder, er vigtige for både AGRO’s økonomi, landbruget og vandmiljøet. Et andet meget vigtig område for samfundet er klimaet, herunder viden om, hvad vi kan gøre for at reducere udledningen af klimagasser fra landbruget, forståelse af effekterne af klimaforandringerne, og viden om, hvad vi kan gøre for at tilpasse os klimaforandringerne. Også her er AGRO helt i front. 

Det kommer tydeligt til udtryk på DCA’s temaside om klima og landbrug. Her er der er lang række af artikler opdelt efter emne, fortegnelse over udvalgte forskningsprojekter, DCA-rapporter, myndighedssvar og kontaktoplysninger til eksperter. I december 2016 udsendte DCA et tema-nyhedsbrev om klima og landbrug med fem artikler – alle med udgangspunkt i AGRO – som er blevet brugt af pressen. Yderligere en artikel fra AGRO blev til en kronik i Jyllands-Posten (læs Er græsdyrkning løsningen på en umulig opgave?). 

Det var en flot indsats, som har medvirket til at gøre AGRO synlig udadtil. Klimaforandringer er en vigtig dagsorden, og en, som vi vil fortsætte med at forfølge i 2017. 

I den forbindelse skal vi blive dus med et nyt begreb: paludikultur. Det er en produktionsform, hvorved udledningen af drivhusgasser fra landbruget kan nedsættes betragteligt. (Læs artiklen ”Våde lavbundsarealer kan gøres produktive og klimavenlige”). Som det nævnes i artiklen mangler vi bare at udvikle teknologien. Her står AGRO parat, hvis blot vi kan skaffe midler til det. 

I Danmark kan vi omlægge 20 procent af de kulstofholdige arealer til paludikultur, men driftsformen er ikke kun interessant for Danmark. Paludikultur har også stor potentiale i Europa. I min egenskab af dansk repræsentant i programkomiteen for Horizon 2020 vil jeg tage ideen med på europæisk niveau. 

Millioner af euros til IPM

Selvom forskning i klimavirkemidler som paludikultur og nitrifikationshæmmere kan bidrage til at løse en aktuel samfundsopgave, har det vist sig at være vanskeligt at skaffe midler til forskning i disse virkemidler. Søren O. Petersen, KLIMA, har skrevet en meget relevant kronik om problemet, som her i det nye år er publiceret i Altinget.dk (læs AU-forsker: Dokumentationen af indsatsen for et renere miljø halter). 

Frustration over afslåede ansøgninger til trods, er der også gode nyheder vedrørende bevillinger. Vi har fået flere EU-projekter hjem, herunder et stort projekt, som vi er koordinator for. 

Det drejer sig om et Horizon 2020-projekt, som Per Kudsk, CROP, står i spidsen for, og som vedrører integreret ukrudtsbekæmpelse. Projektet har 40 partnere og har fået en bevilling på 6,6 mio. euros. Stort til lykke med det og også til alle andre i AGRO, der har fået projekter hjem med finansiering fra blandt andet EU, Innovationsfonden og GUDP. 

Ny driftsleder i Flakkebjerg

Endnu en god nyhed er, at vi har fundet en ny driftsleder i Flakkebjerg. Det drejer sig om Thomas Jensen, der begynder i sin nye stilling hos os 23. januar 2017. Jeg tror, at han er superdygtig, og at han bliver god til at overtage stafetten fra Karen Eberhardt Henriksen. 

Jeg har været glad for processen omkring stillingsbeskrivelsen og ansættelsen og takker for de mange og gode input fra CROP og MARK i Flakkebjerg. Jeg vil også gerne takke Karen meget for hendes indsats gennem årene. Thomas Jensen indtræder i den udvidede ledelse i lighed med de to øvrige driftsledere Jens Bonderup Kjeldsen, Foulum, og Henning Carlo Thomsen, Askov. 

I 2016 fik vi lagt nogle fine rammer for det fortsatte gode arbejde og samarbejde. Det giver en lovende grobund for fremtiden. Godt nytår til alle!