Grønland har jordbrugspotentiale
Aarhus Universitet har afleveret redegørelsen ”Muligheder for klimatilpasning i landbrugserhvervet - status og handlemuligheder” til Grønlands Selvstyre.
Forskere fra institutterne for Agroøkologi, Bioscience og Miljøvidenskab har de seneste seks måneder arbejdet med en redegørelse om muligheder og udfordringer for grønlandsk jordbrug i et varmere klima. Opgaven tilfaldt Aarhus Universitet og AGRO efter en udbudsrunde i foråret 2016. AGRO har som optakt til det indledt forskning i jordressourcen i Sydgrønland ved to feltkampagner, en i 2013 og en i 2015.
Grønlandsk jordbrug foregår på sydspidsen af Grønland i området omkring byen Qaqortoq (Julianehåb). Det opdyrkede landbrugsareal dækker cirka 1000 ha, som hovedsageligt anvendes til produktion af vinterfoder til får og lam. De omkringliggende græsningsarealer er cirka 250 000 ha. Der produceres også en lille mængde grøntsager, specielt kartofler som sælges lokalt.
Det grønlandske jordbrug er småt, og selvforsyningsgraden er få procent, men erhvervet er vigtigt for at fastholde arbejdspladser og bosætning i bygderne i Sydgrønland. Jordbrugsproduktionen er desuden vigtigt for grønlandsk selvforståelse. Grønlandsk lam og kartofler er da også en stor delikatesse.
De hastige klimaændringer, som vi ser i Grønland, har alvorlige konsekvenser for mennesker, dyr og planter i hele Grønland. Klimaændringerne kan dog give det sydgrønlandske jordbrug bedre betingelser. Vækstsæsonen vil frem mod år 2100 stige fra i dag cirka 100 dage til cirka 150 dage.
Vand og næring bør tilføres
Udredningen peger på et stort potentiale for at øge jordbrugsproduktionen i Grønland. Vi peger i udredningen på, at en større udbredelse af vandingsanlæg og en udvikling af effektive vandingsstrategier vil have stort potentiale i området for at udnytte dem længere vækstsæson. Vi peger desuden på, at en bedre udnyttelse og håndteringen af husdyrgødning vil kunne øge udbytterne af vinterfoder.
Vores feltarbejde i Sydgrønland har vist, at jorderne er fattige og med en lille mængde plantetilgængeligt vand. Der vil derfor være stort potentiale for jordforbedring dels ved anvendelse af husdyrgødning og dels ved tilførsel af komposteret tang af en lokal tang-ressource. Der vil også være mulighed for tilførsel af lokalt gletsjer-mel, som vil kunne forbedre jordens fysiske og kemiske egenskaber.
Udredningen peger på en række udviklings- og forskningsmuligheder for AGRO og Aarhus Universitet. Jeg håber, at vi i de kommende år vil få en række projekter til glæde for både os og det grønlandske samfund.
