Grønland som landbrugsland?

Selvom der indgår ”grøn” i Grønlands navn, er det nok ikke landbrug, man mest forbinder med den mægtige ø langt mod nord.  Ikke desto mindre har forskere fra AGRO været på mission i Grønland med henblik på at analysere og beskrive potentialet for landbrug i Grønland med baggrund i klimaforandringerne frem mod 2050. 

I øjeblikket dyrkes omkring 1100 ha i Grønland, hertil kommer cirka 240.000 ha natur med afgræsning. Den overvejende del af jorden bruges til får, som der er cirka 20.000 af. Der er også 79 ammekøer og en produktion af kartofler og rabarber, men stort set alle andre landbrugsprodukter og hjælpemidler skal importeres. Blot tre procent af fødevarerne i Grønland er egenproduktion.

Meget af landbrugsarealet i Grønland egner sig bedst til afgræsning - fortrinsvis af får. For at skåne den naturlige vegetation skal fårene holdes inde seks måneder af året:

Rabarber stortrives i Grønland:

Det store spørgsmål er, hvordan klimaforandringerne vil påvirke det grønlandske landbrug fremover og hvilke muligheder de åbner for. Selvom isen smelter, vil der ikke dukke ny landbrugsjord op i landskabet. Det, der ligger under sneen og isen, er klippe. Til gengæld kan et ændret klima forbedre vækstforholdene på det lille areal, der er.  

- Klimaforandringerne vil give Grønland længere vækstsæsoner og varmere vejr. Til gengæld vil der være længere perioder med tørke samt mere voldsom blæst og regn sammenlignet med det nuværende klima, forklarer seniorforsker Troels Kristensen, som var en af deltagerne i turen.

Selvom isen smelter bliver der ikke væsentligt mere landbrugsjord - bare mere sten og klippe:

Kan Grønland være selvforsynende?

Betyder det så, at Grønland kan blive selvforsynende med fødevarer? Eller er der andre veje at gå? Forskerne fra AGRO og BIOS forestiller sig to spor, som det grønlandske landbrug kan følge for at udnytte de forventede effekter af klimaændringer: 

·         Intensivt landbrug til øget selvforsyning med fødevarer

·         Integrereret landbrug med fokus på turisme og lokal identitet 

Hertil kommer et potentiale for jagt baseret på trofæjagt med en kombination af vild- og tambestande af rensdyr og moskusokse. De nærmere detaljer omkring disse muligheder vil forskerne bruge de kommende måneder på at beskrive, så de som aftalt kan aflevere en rapport til de grønlandske myndigheder i november 2016.  

AGRO har meget af ekspertisen

Aarhus Universitet fik opgaven af to departementer under det grønlandske landsstyre, nemlig Departementet for Natur, Miljø og Energi samt Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Vi vandt opgaven, fordi vi har flere gode kræfter at trække på:  

Indgangen til kontakten med Grønland er sektionsleder Mogens H. Greve, JORD. Han har været aktiv i Grønland i flere år og kan blandt andet bidrage med sin ekspertise inden for jordbundskortlægning og -klassificering. Sektionsleder Jørgen E. Olesen, KLIMA, bidrager med sin klimaekspertise, seniorforsker Troels Kristensen og videnskabelig assistent Jesper Overgård Lehmann, SYSTEM, har ekspertviden og overblik om husdyrproduktion og den system-orienterede tilgang til landbrug, herunder bæredygtighed og afsætning. Sektionsleder Peter Aastrup fra Institut for Bioscience er ekspert i blandt andet vegetationsudvikling gennem flere års arbejde i Grønland. 

Institutleder Erik Steen Kristensen var også med på turen, der foregik fra den 13. til den 17. juni 2016. Hans fokus var at skabe sig et overblik over hvilke forskningssamarbejder, der kan være mulighed for mellem AGRO og Grønland fremover. Den opgave, forskerne løser nu, kan være en løftestang for, at vi kan få flere opgaver med relation til grønlandsk landbrug. Det kommer du sandsynligvis til at læse mere om i AGRO Biweekly på et senere tidspunkt.

Fra venstre: Erik Steen Kristensen, Jørgen E. Olesen, Peter Aastrup, Mogens H. Greve og Troels Kristensen:

Meget af transporten på Grønland foregår med helikopter, hvilket gør logistikken dyr og besværlig: 

Erik den Røde og hans kone Tjodhilde slog sig ned i Grønland allerede i 986, så græssende dyr er ikke et nyt syn på de smukke grønne bakker i Sydgrønland. Her er et rekonstrureret hus fra dengang vikinger kaldt Grønland for hjem: