HC Ørsted Forskertalentpris
H.C. Ørsted Selskabet indkalder hermed til indstilling af kandidater til H.C. Ørsted Forskertalentprisen 2022 til talentfulde yngre forskere på adjunkt-, forsker- eller post.doc.-niveau. I 2022 vil der blive lagt vægt på kandidater som arbejder med klimaforskning
Prisen udgør 10.000 kr. til hver af de to prismodtagere og tildeles som et personligt legat. Uddelingen sker af H.C. Ørstedselskabet ved en festligholdelse i Rudkøbing, Langeland den 12. august i tilknytning til H.C. Ørsteds fødselsdag.
Formål
Formålet med H.C. Ørsted Forskertalentprisen er, at anerkende Danmarks dygtigste og mest talentfulde yngre forskere inden for det teknisk-/naturvidenskabslige område og hertil relaterede felter.
Prisen skal bidrage til at skabe opmærksomhed om talenternes resultater, tilskynde dem til at forsætte den excellente forskning samt synliggøre dem som rollemodeller for unge, der er på vej ind i en forskerkarriere.
Krav til indstillingen
Indstillingen skal bestå af:
- En begrundet indstilling, herunder beskrivelse af forskningens kvalitet og relevans (max 2400 tegn inkl. mellemrum)
- CV med publikationsliste på dansk eller engelsk
Der bedes indsendt maksimalt en indstilling per forskningsgruppe. Kandidater kan indstille sig selv. Det er en forudsætning af kandidaten kan møde op til uddelingen den 12. august i Rudkøbing for at modtage prisen.
Vurderingskriterier
Indstillingerne vurderes i konkurrence og bedømmes ud fra en helhedsvurdering, hvori følgende elementer indgår:
- Den faglige begrundelse for de foreslåede kandidater
- De videnskabelige og samfundsmæssige perspektiver af kandidaternes forskning
- Kandidaternes faglige kvalifikationer
Praktisk
Ansøgning skal være modtaget på mail sendt til Eva Bülow Nielsen (evmn@dtu.dk) senest 31. maj 2022 kl. 12:00.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Eva Bülow Nielsen, evmn@dtu.dk
Om H.C. Ørstedselskabet
H.C. Ørsted selskabet blev stiftet som en forening i 2004 med hjemsted i Rudkøbing, hvor H.C. Ørsted er født. Selskabets formål er, at tage initiativer til at fremme børns og unges interesse for naturvidenskab og at nedbryde barrierer mellem naturvidenskab og humaniora.
Med støtte af energiselskabet Ørsted er der årlige uddelinger af en forskerpris, 2 forsker talentpriser samt 4 studielegater.
Yderligere oplysninger: http://www.hcoersted.dk/