Hvordan forbedrer man sin citationsrate?

I sidste udgave af AGRO Biweekly var der fokus på, hvor gode vi er til at gøre os gældende på den internationale scene hvad angår publikationer (AGRO med i toppen af poppen). Selvom vi ligger over verdensgennemsnittet, opfordrer institutleder Erik Steen Kristensen til, at vi bliver endnu bedre. Det fører til spørgsmålet: Hvordan gør man det? Biweekly har bedt nogle af de forskere i AGRO, der har god impact, om deres fif. 

Ph.d.-studerende og postdocs er nøglen

Lektor Inge S. Fomsgaard, CROP, fremhæver, at ph.d.-studerende og postdocs er meget vigtige led i at øge sin publicering. 

- Ph.d.-studerende og postdocs fører pennen på alle de artikler, der kommer ud med mig som medforfatter. Det er en selvfølge, at de skriver mindst en artikel om året dvs. tre artikler pr. ph.d. De trækker på min erfaring om, hvad de skal tage med og ikke tage med i artiklen. Det hele skal jo ikke med, men jeg kan hjælpe dem med at skære artiklerne til, siger hun. 

Da de ph.d.-studerende og postdocs er så vigtige en del af processen, skal der også kræses om dem, så de kan arbejde uden unødvendige afbrydelser.    

- Vi bruger mange avancerede instrumenter, og de går stort set aldrig i stå, fordi vi har meget dygtige laboranter. Det hjælper de studerende og postdocs, fordi det betyder, at de ikke går i stå. Jeg vil derfor råde til, at man altid sørger for, at der er penge til både ph.d. og TAP, når man skriver sine ansøgninger. De ph.d.-studerende øger ens egen publiceringsrate og TAP’erne kan sørge for, at de ph.d.-studerende ikke går i stå, siger Inge S. Fomsgaard. 

Tænk i artikler i hele forløbet

Videnskabelige artikler i tidsskrifter er ikke noget, der kun skal tænkes på i den sidste fase af et forskningsforløb. Tværtimod skal man tænke artikler lige fra den spæde begyndelse af et projekt. Professor Lis Wollesen de Jonge, JORD, fortæller, at i hendes gruppe tænkes der i historier hele vejen igennem. 

- I alt, hvad vi gør, tænker vi i historier. Det gælder både, når vi formulerer hypoteser, skriver ansøgninger, holder møder, holder ph.d.-kurser og alt muligt andet. Vi er gode til at spotte historierne i det vi beskæftiger os med, siger hun og fortsætter: 

- Vi tænker journalistisk og forsøger at finde en god vinkel. Vi arbejder med de studerende, så de udvikler en fortælling om deres forskning. Eksempelvis får vi dem til at finde 8-9 figurer, der kan give dem en storyline. Figurerne skal de ph.d.-studerende bruge til at fortælle historien ved hjælp af en Powerpoint-præsentation. 

Den journalistiske tankegang går igen i selve formuleringen af artiklerne. Stoffet skal skrives, så det er forståeligt. 

- Vi træner de unge til at blive gode til at skrive og formulere sig – at man blandt andet skal ”Keep it simple”. Vi arbejder ude fra devisen ”We write to share, not to impress”. Det betyder, at det vi skriver skal være forståeligt. Det giver flere citationer, når folk forstår, hvad man skriver, siger den artikelerfarne professor. 

Det er nemmere at komme igennem nåleøjet, hvis artiklerne er forståelig, velformulerede og helstøbte. Derfor gør forskerne meget ud af at hjælpe hinanden med at rette. Hvis en artikel alligevel bliver afvist, giver de ikke op. Enten retter de i artiklen og sender den tilbage til samme tidsskrift eller også prøver de med en anden tidsskrift. 

- Vi er vedholdende og giver ikke op, siger Lis Wollesen de Jonge. 

Forskningskvalitet og artikelkvalitet følges ad

At artiklerne skal være velskrevne er sektionsleder Mogens Nicolaisen, PATENT, helt enig i. 

- Det er en rigtig god vane at bruge sine engelsksprogede kollegaer til at kigge teksten igennem, så sproget flyder godt og lyder som ægte engelsk uden dansk præg. Det skal være en rigtig, sproglig redigering - ikke blot rettelse af kommaer og stavninger, siger han. 

Mogens Nicolaisen er også enig i den betragtning, at artiklerne skal planlægges fra starten af projektet. 

- Man bør tænke i artikler allerede, når man formulerer sit forskningsprojekt og tænke på, hvad man vil publicere og hvad man vil svare på. Det kan også være med til at gøre det klart inde i ens hoved, hvor ens forskning skal hen, siger Mogens Nicolaisen. 

- Man skal søge at besvare de grundlæggende, konceptuelle spørgsmål inden for sit emne. Nytænkning og kvaliteten af den forskning man laver er det vigtigste. Hvis jeg tager et eksempel fra mit eget felt, plantesygdomme, så kunne jeg forske i et bestemt problem hos en bestemt skadegører. Når det var løst, kunne jeg tage fat på et lignende problem hos en anden skadegører og så fremdeles. Det er ikke løsning af et grundlæggende spørgsmål, men mere noget i retning af metervarer, forklarer Mogens Nicolaisen, som i øvrigt mener, at der bør tænkes mere på kvalitet end kvantitet. 

- Jeg synes, der er for meget fokus på antal artikler og for lidt på kvalitet. Det ligger mig meget på sinde og var det, jeg skrev om i min leder til Biweekly (Publicering, publicering og atter publicering). Eksempelvis forventer vi, at ph.d.-studerende skal publicere tre artikler, mens der er for lidt snak om artiklernes kvalitet og indhold. Det er som om, at artiklerne bliver købmandsvarer. 

Open Access betyder adgang for alle

Bolden standser ikke ved publicering i et videnskabeligt tidsskrift. Man bør også så vidt muligt publicere i Open Access. Den nationale strategi for Open Access har som sin vision at skabe fri adgang for alle borgere, forskere og virksomheder til alle forskningsartikler fra danske forskningsinstitutioner finansieret af det offentlige og/eller private fonde. 

Læs om Open Access og hvordan du får dine artikler publiceret i systemet her.