Hvorfor hedder flagskibene det, de hedder?

Ledelsen har været meget optaget af at blive enige om de helt rigtige navne til AGRO’s fire faglige flagskibe. Navnene skal med få ord støtte flagskibenes opgave om at gøre de pågældende forskningsområder mere synlige.

Navnene skal fortælle, hvad flagskibene fokuserer på, og samtidig signalere, at flagskibene er inkluderende og integrerende. Synlighed, faglighed og tværfaglighed har været i centrum ved valg af navnene. 

På vegne af ledelsen forklarer institutleder Erik Steen Kristensen hvilke begrundelser, der ligger bag valget af navnene på flagskibene:

”Det er vigtigt, at navnene og derved flagskibene både kan stå på egen hånd og dermed uafhængigt af hinanden samt sammen med hinanden i den agroøkologiske kontekst.

Vi har valgt at sige navnene på engelsk, dels for at signalere det internationale perspektiv og dels fordi, at på engelsk er navnene mere enkle end de er på dansk.

Soil Functions

Navnet beskriver noget meget vigtigt. Vi er rigtig gode til at forske i jorden både som ressource samt dens mange funktioner og egenskaber.

Vi har hørt, at flere i JORD har et ønske om at flagskibets navn skulle være ’Soil Ecosystems Services’, men det navn er for bredt favnende og vil overlappe for meget med de øvrige flagskibe. Fremfor at samle alle jordekspertiser i et flagskib vil vi gerne signalere, at nogle af disse skal bruges i de øvrige flagskibe. Navnet ’Soil and Soil Functions’ har også været på banen, men med det mere enkle og mundrette navn ’Soil Functions’ er det underforstået, at jordressourcen er inkluderet. 

Sustainable Nutrient Management

Sustainable Pest Management

Begge disse flagskibe indeholder ordene ’sustainable’ og ’management’. Selvom ordet ’sustainable’ bliver brugt så flittigt, at man godt kan blive træt af at høre det, synes jeg, at det er godt ord. Det siger nemlig noget om forholdet mellem de nuværende og fremtidige generationers behov, hvilket er i centrum i disse to flagskibe.

Dette forhold kan tolkes på forskellige måder afhængig af den synsvinkel man har på problemstillingen. Danmarks Naturfredningsforening vil implicit opprioritere miljøet og de fremtidige generationers behov. Derimod vil organisationen Bæredygtigt Landbrug sige, at det vigtigste er de nuværende generationers behov. Jeg mener ikke, at vi i AGRO skal være dommere i disse sager. Vi skal blot bidrage med viden, der fortæller om konsekvenserne af forskellige handlinger/management både nu og i fremtiden.

Ordet ’management’ fortæller om styring og håndtering. I det ene flagskib omfatter det hjælpestoffer, f.eks. pesticider til styring af skadevoldere i afgrøder, og i det andet flagskib drejer det sig om styring af næringsstoffer, f.eks. kvælstof og fosfor. Disse hjælpestoffer er uundværlige og meget vigtige for produktionen og produktiviteten i nutidens landbrug. Det er dog vigtigt, at være opmærksom på, at hjælpestofferne også ofte har en negativ påvirkning af miljøet og dermed de fremtidige generationers muligheder for at få dækket deres behov.

Climate-Smart Agri-Food Systems

Navnet er ændret i forhold til det forslag, vi lagde frem på junior- og seniorVIP-møderne, hvor det hed ’Climate-Smart Agriculture’. Det er fordi, vi har lyttet til kritikken. På møderne var der kritik af, at fødevaresystemer som sådan og miljøpåvirkningerne pr. produceret enhed ikke var med. Vi imødekommer dette ved at skrive ’agri-food systems’ i stedet for ’agriculture’ kombineret med FAO’s definition af ’Climate-Smart’ der integrerer flere dimensioner af begrebet bæredygtig udvikling i lyset af de klimamæssige udfordringer.

Med’climate-smart’ inddrager vi endnu en vinkel i vores jordbrugsforskning, nemlig klimavinklen. Det ’smarte’ er, at vi producerer på en intelligent måde, hvilket vil sige integrerende også i forhold til viden fra de øvrige flagskibe, idet færre hjælpestoffer ofte leder til færre klimagasser pr. produceret enhed. At det er intelligent indebærer, at vi integrerer adskillige aspekter i forhold til en bæredygtig udvikling. Det er også her, at vi bedst spiller ind til den nye dagsorden omkring bioøkonomi som f.eks. beskrevet i SCAR’s fjerde ’foresight exercise’.

Samlet agroøkologisk kontekst

Navnene på de fire flagskibe omfatter således bæredygtighed, management, systemer, fødevarer og andre biobaserede produkter, klima, næringsstoffer, skadevoldere og jordressourcen. Tilsammen beskriver de fire faglige flagskibe nogle meget væsentlige aspekter i agroøkosystemet. De dækker de områder, hvor vi står stærkest, og hvorfra vi kan levere til alle områderne i aftalen med Miljø- og Fødevareministeriet og dermed også de områder, hvor vi ved, at samfundet også fremover vil efterspørge al den viden, som vi kan skabe. Foruden kan flagskibenes kompetencer bidrage til synergi og samarbejde i flere af Science and Technology’s nye tværfaglige centre.”