Integritet i forskning og myndighedsrådgivning er afgørende
Kun gennem faglighed og transparens kan vi vedvarende opretholde den troværdighed, der er afgørende for, at vore rådgivning til myndighederne bliver opfattet som relevant.
De seneste uger har igen budt på medie- og ministerstorm omkring Landbrugspakken, og endnu engang har AU’s myndighedsrådgivning spillet en væsentlig rolle i debatten. Det er endda blevet antydet af både politikere og medier, at vores rådgivning skulle være blevet påvirket af den kommende konkurrenceudsættelse af myndighedsrådgivningen. Det sidste er naturligvis noget vi på det skarpeste tager afstand fra, ikke mindst fordi det er forkert.
Det er ikke en debat, som vi på nogen måde har opsøgt, men når den kommer, må vi stå fast. Vi skal naturligvis stå fast på fagligheden, som er kernen i både vores forskning og vores myndighedsrådgivning. Vi er også nødt til at stå fast på maksimal åbenhed og transparens, også selv om det nogle gange kan være besværligt og konflikte med andre hensyn til både myndigheder og samarbejdspartnere.
Kun gennem faglighed og transparens kan vi vedvarende opretholde den troværdighed, der er afgørende for, at vore rådgivning til myndighederne bliver opfattet som relevant, ikke kun af myndighederne men også af landbrugserhvervet, naturorganisationer og andre interessenter. At dette er afgørende, viser jo netop den seneste debat i medierne.
Prioritering af validering og usikkerhedsberegning
Debatten i medierne om NLES-modellen har kørt på, at der har manglet validering og usikkerhedsberegninger af NLES4-modellen. Dette er korrekt, og det har vi også klart fremført i vores notater om sagen samt i svar til medierne og vores egne debatindlæg. Når disse beregninger ikke er blevet gennemført, hænger det naturligvis sammen med vores prioritering af indsatser.
Vi har vedvarende en større mængde opgaver, end hvad vi kan overkomme. Jeg er også sikker på at vi på mange andre områder mangler validering og usikkerhedsberegninger af vores rådgivning til myndighederne. Med udgangspunkt i NLES-sagen, vil jeg opfordre til, at vi nøje overvejer, hvordan vi fremover håndterer usikkerhedsvurderinger på vores rådgivning til myndighederne.
Integriteten i forskningen opnås ved at der er armslængde til bevillingsgivere samt at der sker en uafhængig granskning af forskningsresultaterne, hvilket sikres gennem publicering i peer-reviewede tidsskrifter. Dette er en praksis, som vi opfylder til fulde.
Balancen mellem armslængde og dialog
Integriteten i myndighedsrådgivningen er i virkeligheden sværere at sikre, især på en måde der ikke udadtil vil kunne forekomme angribelig i forhold til armslængde. Her har vi brug for tilstrækkelig armslængde til både myndigheder og interesseorganisationer. Det er dog samtidigt nødvendigt, at vi har en dialog med både myndigheder og interessenter for at sikre, at rådgivningen har den fornødne relevans.
Denne dialog må dog på ingen måde influere på vores faglighed, som også her sikres gennem granskning (internt eller eksternt). Der er for nyligt strammet op på disse granskningsprocedurer ved AU, og dette kan forhåbentlig sikre os mod kritik på fagligheden. Integriteten i forhold til armslængde sikres endvidere ved, at vi sørger for at dokumentere al dialog med myndigheder og interessenter. Det er ikke mindst nødvendigt i lyset af det stigende antal sager om aktindsigt i denne kommunikation.