Internationalt besøg i Foulum gange to

Deltagere fra to forskellige internationale arrangementer, der blev holdt i Aarhus i den sidste uge af juni, var på besøg i Foulum samtidigt.

Sektionsleder Mogens H. Greve (i midten) var en af drivkræfterne bag Global Digital Soil Mapping Workshop 2016. Fotos: Janne Hansen

Det myldrede i Foulum med besøgende forskere fra forskellige lande den sidste dag i juni 2016. Ikke færre end to internationale arrangementer havde valgt at lægge faglige udflugter til faciliteterne i det midtjyske den samme dag.

 

Den ene af begivenhederne, Global Digital Soil Mapping Workshop 2016, var arrangeret af JORD. Det andet arrangement, International Conference of Agricultural Engineering, stod Institut for Ingeniørvidenskab bag.

De besøgende kunne kigge på posters, maskiner, marker og faciliteter samt få en bid mad og en faglig snak med AGRO-medarbejdere.