IPM er stadig et ”hot topic” i EU
En af årsagerne til, at der er en oplevelse af, at IPM ikke er implementeret i tilstrækkelig grad, kan være, at IPM også for landmænd er en lidt uhåndgribelig størrelse.
I EU har IPM og ikke mindst implementeringen af IPM på bedriftsniveau været et meget diskuteret emne de senere år. For nogle år siden gennemførte EU DG SANTE, som er ansvarlig for direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider (Direktiv 2009/128 EC), en række ”fact-finding missions” til seks udvalgte EU-lande, herunder Danmark.
Konklusionen i alle seks rapporter var, at der var taget en række initiativer for at opfylde de formelle krav i form af f.eks. undervisning og check af sprøjter, men at ingen af de seks lande havde taget initiativ eller udviklet værktøjer til at følge og checke implementeringen af IPM på bedriftsniveau. Samme konklusion nåede man til i en rapport om implementeringen af Direktiv 2009/128 EC, som blev offentliggjort i slutningen af 2018, og som var bestilt af Europa-Parlamentet, som har udvist en stigende interesse for pesticidområdet i de senere år.
På den hjemlige politiske scene er udviklingen den samme. I den tillægsaftaletekst til Pesticidplan 2017-2021, som blev vedtaget i januar i år, har politiske partier bag Pesticidstrategi 2017-2021 (alle minus Alternativet og Enhedslisten), besluttet, at der skal stilles krav om, at brugerne af pesticider skal udfylde et pointskema, der kan bruges til at kontrollere, om den pågældende anvender IPM-principperne. AGRO er p.t. involveret i sonderinger med Miljøstyrelsen og Seges om, hvordan man kan gøre dette i praksis, men det er for tidligt at sige, hvad denne snak ender med.
Tænketank planlægger at udgive rapport
At plantebeskyttelse herunder IPM tiltrækker sig meget opmærksomhed var også tydeligt i forbindelse med et møde, som RISE (Rural Investment Support for Europe) afholdt i Bruxelles 8. april i år. RISE er en uafhængig fond, der arbejder som en tænketank og løbende udgiver rapporter om forhold, som vedrører europæisk landbrug.
RISE planlægger en rapport om fremtiden for plantebeskyttelse i EU set i lyset af bl.a., at antallet af pesticider er for nedadgående, at implementeringen af IPM går langsomt, og at modstanden i de europæiske befolkninger imod pesticider er stigende. I den forbindelse afholdt RISE et ”pre-event” for at præsentere sine første tanker men ikke mindst for at finde ud af, om der er behov for en sådan rapport.
Mødet havde samlet ca. 200 deltagere, hvoraf hovedparten repræsenterede interessenter fra industrien, producentorganisationer og NGO'er. Jeg var inviteret med til mødet for at sige noget om IPM og de udfordringer, der er omkring implementeringen af IPM.
Konklusionen på mødet var, at der var behov for rapporten fra RISE, og at rapporten også skal adressere de mulige konsekvenser for fødevareproduktionen af, at pesticider reguleres strengere i EU end i andre dele af verdenen. I den efterfølgende diskussion var der en del fokus på IPM og implementeringen af IPM i praksis.
Jeg gjorde mig til talsmand for det synspunkt, at tiden er løbet fra en diskussion om det hensigtsmæssige i en slags checkliste for implementering af IPM. Fokus bør i stedet rettes på, hvordan en sådan checkliste kan udformes, således at den ikke kun bliver et redskab for den, som skal kontrollere, men også for dem, som skal kontrolleres. Jeg tror, at en af årsagerne til, at der er en oplevelse af, at IPM ikke er implementeret i tilstrækkelig grad, er, at IPM også for landmænd er en lidt uhåndgribelig størrelse. Her kunne et pointsystem eller en checkliste være en hjælp.