Jyndevad-forsøget – arvesølvet i grænselandet
I 1942 – midt under 2. verdenskrig – blev et markforsøg etableret ved Jyndevad Forsøgsstation, blot 1,8 km fra den dansk-tyske grænse. Formålet var at finde løsninger på et konkret problem: Hvordan man kunne øge afgrødeproduktionen, særligt kartofler, på de sandede jorder i området. Svaret blev kalk. Og to år senere – også fosfor.
I dag, mere end 80 år senere, er forsøget stadig i gang – og mere relevant end nogensinde. Forsøget giver nemlig enestående muligheder for at studere langsigtede effekter af dyrkningsstrategier i en tid, hvor forståelsen af jordens rolle i den grønne omstilling er afgørende.
”Vi har nu en forskningsplatform, der er helt unik – og som kan bruges til at undersøge spørgsmål, som endnu ikke var stillet, da forsøget blev etableret tilbage i 1942,” siger Ingeborg Frøsig Pedersen, som overtog det faglige ansvar for Jyndevad-forsøget i foråret 2023.
Fire marker, otte årtier og værdifulde gradienter
Forsøget blev oprindeligt anlagt i fire marker (V1-V4) beliggende ved siden af hinanden. Gennem årene er to af markerne omlagt til henholdsvis skov (V4) og permanent græs (V3), mens forsøgsbehandlingerne er fortsat i V1 og V2 markerne, der fortsat er i omdrift. I disse to marker bestemmes hvert år kerne- og halmudbyttet i korn, og jordprøver udtages til arkiv med jævne mellemrum.
Markerne rummer i dag store gradienter i pH og fosforindhold som resultat af de systematiske behandlinger gennem otte årtier. I V1-marken er det muligt at udtage jord i større mængder og i dybere jordlag, mens V2 holdes mere uforstyrret for at bevare de unikke gradienter i jordegenskaber.
”Det er helt unikt, at vi har et forsøg, der rummer så store gradienter i både pH og fosforindhold. Det gør markforsøget i Jyndevad til en guldgrube for forskningsprojekter, og vi kan få en langt bedre forståelse af mekanismer i relation til fx plantevækst og klimagasudledning” fortæller Ingeborg Frøsig Pedersen.
Invitation til samarbejde
I forbindelse med, at Ingeborg Frøsig Pedersen overtog det fagligere ansvar, udarbejdede hun en oversigtsartikel om forsøget i samarbejde med Jørgen Eriksen, Bent Tolstrup Christensen og Gitte Rubæk. Den er netop udgivet her. I artiklen findes en mere detaljeret beskrivelse af forsøget.
“Vi redegør også for, hvordan forsøget har indgået i forskellige forskningsaktiviteter, der indbefatter alt fra rodvækst ned gennem jordprofilen til, hvordan lattergasudledning er påvirket af kalkning og fosforgødskning,” fortæller Ingeborg Frøsig Pedersen.
”Vi vil rigtig gerne have flere kollegaer med på idéudvikling og projekter, hvor det langvarige forsøg i Jyndevad kan bringes i spil. Det her forsøg er en del af vores faglige arvesølv, – og værdien stiger kun, hvis vi bliver ved med at bruge det aktivt,” siger Ingeborg Frøsig Pedersen, som opfordrer til, at hvis I går med en idé til et projekt, hvor det langvarige Jyndevad-forsøg kunne spille en rolle, er I meget velkomne til at kontakte hende.