LAMU, retningslinjer for Re-entry og mini APV
Det nye LAMU er netop trådt til, retningslinjer for re-entry efter sprøjtning af afgrøder er under udarbejdelse og mini-APV’en er nu tilgængelig.
Nyt LAMU
Det nye LAMU er nu begyndt sit arbejde. En stor tak skal lyde for den store indsats til de medlemmer, som er trådt ud, har ydet. Og et varmt velkommen til de medlemmer, som er kommet til. Der er sket en del strukturelle ændringer i udvalgets sammensætning. DCA/ICROFS har valgt at danne deres eget LAMU, de er således ikke længere en del af AGRO-LAMU. Samtidig er CGB blevet en del af AGRO, og er således repræsenteret her. Derudover er QGG blevet en del af AGRO-LAMU – de er ikke en del af AGRO, men vi deler laboratorier og andre faciliteter. De er derfor en naturlig del af diskussionerne om arbejdssikkerheden i Flakkebjerg.
Medlemmerne af det nye LAMU er:
- Mogens Nicolaisen - mn@agro.au.dk - LAMU formand
- Jørgen Eriksen - jorgen.eriksen@agro.au.dk - LAMU medlem (Led-rep)
- Torben Asp - torben.asp@qgg.au.dk - LAMU medlem (Led-rep)
- Thomas Birger Jensen - tjn@agro.au.dk - LAMU medlem (Led-rep)
- Anne Pia Larsen - annepia.larsen@agro.au.dk - LAMU medlem (Med-rep)
- Jytte Klara Christensen - jytte.christensen@agro.au.dk - LAMU medlem (Med-rep) – (til ny repræsentant er fundet)
- Charlotte Hamann Knudsen - charlotte.knudsen@agro.au.dk - LAMU medlem (Med-rep)
- Stephan Ferdinand Hentrup - stephan.hentrup@qgg.au.dk - LAMU medlem (Med-rep)
- Jens Molbo - jens.molbo@agro.au.dk - LAMU medlem (Med-rep)
- Helene Saltoft Kristjansen - helene.saltoft@agro.au.dk - LAMU medlem (Med-rep)
- Palle Jørgensen - palle.jorgensen@agro.au.dk - LAMU næstformand
Re-entry i sprøjtede marker
Retningslinjer for re-entry efter sprøjtning af afgrøder er ved at blive udarbejdet. Det er intentionen ,at retningslinjerne vil gælde for alle medarbejdere, som færdes i markerne i Flakkebjerg, Foulum og Aaskov. Der er i 2019 og 2020 gennemført et internt projekt, som Peter Kryger Jensen har stået i spidsen for. Her har man undersøgt, hvor tidligt efter sprøjtning man kan gå ind i en mark uden at blive kontamineret med pesticider. Baggrunden for dette er, at medarbejdere har udtrykt bekymring for eksponering af pestcider ved færdsel i marker efter sprøjtning. Resultatet af analysen viser, at afsætningen på en beskyttelsesdragt 24 timer efter sprøjtning er ca. 1% i forhold til afsætningen, som blev fundet umiddelbart efter sprøjtning. På baggrund af resultatet er anbefalingen at der altid bæres værnemidler uanset, hvornår marken er sprøjtet.
Der er nedsat et udvalg bestående af Helene S. Kristjansen, Thomas Jensen, Jens Molbo, Pia Juhl Andersen og Peter Kryger Jensen, som snarest vil komme med en anbefaling.
Mini APV
Som følge af hjemsendelser i forbindelse med COVID-19, har vi gennemført en mini-APV. Svarene er blevet diskuteret i både LAMU og LSU. Denne mini-APV har af praktiske årsager primært fokuseret på hjemmearbejdssituationen. Den har derfor ikke inkluderet de personalegrupper, som har haft mulighed for at tage på arbejde i f.eks. laboratorier og marker.
Det fremgår af besvarelsen, at ca. 35% har oplevet problemer med ryg, arme eller skuldre. Det opfordres derfor til, at man sørger for at indrette sin hjemmearbejdsplads hensigtsmæssigt og samtidig sørger for at bevæge sig regelmæssigt. Det er naturligvis muligt at låne skærm og kontorstol med hjem under hjemsendelsen.
Cirka 50 % har svaret, at der er problemer med vejledning af studerende. Derfor opfordrer vi til hyppige og regelmæssige møder med de studerende. Det kan foregå online, men der er også mulighed for fysiske møder under hensyntagen til de gældende COVID-retningslinjer.
Cirka 12 % svarer, at de føler sig utrygge ved at færdes på tjenestestedet. Hvis man føler sig utryg opfordres man på det kraftigste til at henvende sig til TR eller nærmeste leder for at finde en løsning. I det hele taget opfordres man til at diskutere situationen med nærmeste leder, hvis man oplever problemer i forbindelse med COVID-19.