Lønforhandlingerne 2024 er afsluttet

Lønforhandlingerne for 2024 er nu afsluttet, og de medarbejdere, som har modtaget lønforbedring har modtaget brev herom i deres e-boks

Resultaterne af årets lønforhandlinger er nu klar. De personer som har fået lønforbedring, har modtaget brev om dette.

Det markerer afslutningen af et forløb, som startede i februar med ansøgninger og efterfølgende møder med sektionslederne og hver af de faglige organisationer, der er repræsenteret i AGRO.

I år er der tildelt 41 kvalifikationstillæg og 6 engangsvederlag.

- Vi har fået mange gode ansøgninger fra medarbejdere i instituttet, men der er desværre ikke ubegrænsede midler til uddeling. En eventuel lønforbedring afspejler, at vedkommende har gjort sig særlig fortjent, og her tages der bl.a. udgangspunkt i lønkatalog, lønaftaler og kriterier på Tech siger institutleder Jørgen E. Olesen

- Hvis du har yderligere spørgsmål til, hvad der skal til for at få en lønforbedring, er du velkommen til at kontakte mig, siger Jørgen E. Olesen.