Masser af spændende emner til specialet

AGRO’s 2018-katalog over mulige emner til kandidatspecialer er netop udkommet.

Foto: Lars Kruse

Man får helt lyst til at skrue tiden tilbage til den gang, man selv var studerende og stod for at skulle vælge noget at lave speciale om. Der er så mange spændende emner i AGRO’s 2018/2019-katalog over mulige emner til kandidatspecialer, at den sværeste opgave kan vise sig at være, hvordan man gør op med sig selv, hvilke emner, man skal vælge fra.  

De 41 specialeemner spænder vidt og omfatter mangt og meget fra fisk til fjerkræ, græs til grønsager og klima til kløver. Man kan overveje at arbejde med gamle nordiske sorter af grønsager, biologisk kontrol i Afrika, klimagasser fra tørvejorde eller satellitter og afgrøder.   

Kataloget henvender sig primært til studerende i Agro-Environmental Management og Agrobiologi, men også studerende i biologi, geografi, geologi og andre naturvidenskabelige studier kan være interesserede.  

Se det nye katalog her og vær med til at sprede nyheden blandt de studerende