Mød op på arbejde eller vi antager du har sagt op

Det var den meget klare besked, Elon Musk gav de 100.000 ansatte i Tesla tidligere på sommeren i to mails, som er blevet delt på sociale medier.

Foto: Jørgen Eriksen

Berlingske bragte denne:

Musks pointe er, at virksomheder, som tilbyder hjemmearbejde, går i stå!

Og nu havde corona-nedlukningen ellers lige givet os smag for at arbejde hjemme, med alle de fordele det giver i form af sparet transporttid (inkl. penge og klimabelastning) og oplagte familiemæssige fordele med sen aflevering og tidlig hentning af børn. Og ovenikøbet blev opgaverne efter de flestes opfattelse løst mere effektivt.

Men som Musk har fat i, er der også ulemper. Vi får ikke lavet gode aftaler og relationer med kolleger, vi ikke møder. Onboarding af nye medarbejdre er selvfølgelig helt håbløst. Og nærheds-bias giver uhensigtsmæssigheder. Det sidste handler om den naturlige tendens til at være mest opmærksom på dem, som er tættest på (på bekostning af dem man ikke ser). Jeg tror han har ret - overdreven brug af hjemmearbejde er ikke noget problem for opgaveløsningen, men udviklingen går i stå.

Jamen, skal vi så ikke bare følge Musks eksempel i AGRO og sætte en prop i hjemmearbejde. Nej, det tror jeg til gengæld er en dårlig idé. Fordi Musk overser (eller vælger at overse for at få udelt opmærksomhed) noget meget væsentligt: Det gensidige tillidsforhold mellem arbejdsplads og medarbejder. Hvis arbejdspladsen udviser fleksibilitet og tillid, så får den fleksibilitet og dedikerede medarbejder igen. Hvis vi skal svinge det højt op, så er dedikerede medarbejdere hele vores grundlag.

Men det er oplagt at hjemmearbejdet skal doseres med stor omhu, lægges i faste rammer og være synligt. Både arbejdsplads – og medarbejder - skal være opmærksom på omkostningen.

For resten, jeg tager en hjemmearbejdsdag i morgen for at lukke håndværkere ind – check bare min Outlook!