Mødet med medier, myndigheder og interesseorganisationer

”Den som lever stille, lever godt” siger man, og den følelse er der nogle af os, der er involveret i myndighedsberedskabet om pesticider, der har haft i det seneste års tid, hvor vores kollegaer, der rådgiver Fødevareministeriet om kvælstofnormer og -udvaskning har været i skudlinjen. Men som man også siger ”intet varer evigt”, og vi bør derfor også være forberedt på, at der kan blive stillet skarpt på os.  

I efteråret 2017 færdigforhandlede AGRO en ny kontrakt med Miljøstyrelsen vedrørende rådgivning og bistand om plantebeskyttelsesmidler og biocider, som dækker en fire års periode frem til udgangen af 2021.

Hvad er det så, vi skal rådgive om? Den ene del af kontrakten vedrører den effektivitetsvurdering, der skal gennemføres i forbindelse med godkendelsen af pesticiderne. Denne opgave betales via det gebyr, som firmaerne indbetaler, når de søger om godkendelse, og det er et arbejde, som sjældent trækker de store overskrifter. 

Den anden del af kontrakten vedrører de såkaldte ”ikke gebyrpligtige opgaver”, hvor politik bliver en mere synlig parameter. Og det er i forbindelse med disse opgaver, at det med at leve i stilhed måske ikke længere holder. 

Pesticider kan være politiske følsomme emner

Eksempler på politisk følsomme spørgsmål, hvor vi er blevet bedt om indspil, er genregistreringen af glyphosat, som jo udløste en lang og meget polariseret debat, revurderingen af den gruppe af insekticider, som kaldes neonicotinoider, en sag som endnu ikke er afgjort, og allersenest diskussionen om sammenhængen mellem anvendelsen af azolfungicider i landbruget og resistens hos svampen Aspergillus, som kan forårsage sygdomme i mennesker. 

Endvidere er vi i øjeblikket involveret i evalueringen af effekten af pesticidafgiften, og er også blevet bedt om input til fremtidsscenarier, som skal være med til at give politikerne et grundlag for at vurdere, om der fortsat skal være en pesticidafgift og i givet fald, hvordan den skal skrues sammen. 

Med hensyn til pesticidafgiften, så er det et klart ønske fra landbrugets organisationer, at den skal afskaffes, og der er ingen tvivl om, at de vil arbejde hårdt på at nå dette mål. Her kan vi med vores myndighedsbidrag risikere at komme i et modsætningsforhold til landbruget, og derfor kan tiden med at leve i stilhed hurtigt få en ende. 

Nu skal man jo ikke male fanden på væggen, men det er vigtigt at gøre sig nogle overvejelser om, hvordan man vil håndtere et massivt pres for at kunne forberede sig bedst muligt på en sådan situation. Det vil være en ny situation for os ”pesticidfolk”, hvor det måske kan blive nødvendigt at trække på erfaringerne fra de af vores kollegaer, som har været igennem tilsvarende oplevelser.