Ny rammeaftale om myndighedsbetjening er på trapperne

I det seneste halve år er der blevet arbejdet ihærdigt på at udarbejde en ny og opfrisket udgave af aftalen mellem Aarhus Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet (MFVM). Nu er den nye fireårige aftale på trapperne; der mangler blot den formelle underskrift, men i praksis er den allerede trådt i kraft.  

- Selvom der været lidt ombygning, er grundpillerne lagt og butikken er stadigvæk åben, siger direktør for DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Niels Halberg, om arbejdet med aftalen for myndighedsrådgivning. Han har været med til at sætte præg på aftalen og er godt tilfreds med resultatet. 

- Aftalen kommer til at sikre mere åbenhed, gennemskuelighed og kvalitet i den myndighedsrådgivning, som Aarhus Universitet leverer til MFVM – i øvrigt til ministeriets store tilfredshed, siger Niels Halberg. 

På mange måder ligner den nye, fireårige aftale den hidtidige aftale, men der er også nyskabelser. Her tager vi med hjælp fra Niels Halberg en tur gennem nogle af de væsentlige punkter. Hold tungen lige i munden, for du skal have styr på følgende begreber:

• Rammeaftale
• Ydelsesaftaler
• Indsatsområder
• Kvalitetssikring

Rammeaftalen er den overordnede aftale

Som noget nyt har vi en samlet rammeaftale, der gælder for både DCA og DCE tilsammen. Rammeaftalen mellem MFVM og AU er grundlaget for den årlige basisbevilling til institutter og centerenheder i DCA og DCE. Pengene går til indirekte omkostninger (fx bygningsdrift), forskning og rådgivning.  

En ledelsesgruppe bestående af direktørerne for DCA og DCE (hhv. Niels Halberg og Hanne Bach), dekan for ST Niels Christian Nielsen, og ST’s prodekan for videnudveksling Kurt Nielsen samt en række ledere fra MFVM, har ansvaret for rammeaftalen. 

Ydelsesaftalerne danner den faglige ramme

Rammeaftalen indeholder seks delaftaler, de såkaldte ydelsesaftaler. Ydelsesaftalerne beskriver den faglige ramme for den forskningsbaserede myndighedsbetjening, som AU udfører i henhold til rammeaftalen. De seks ydelsesaftaler dækker følgende områder:

• Husdyrproduktion
• Planteproduktion
• Fødevarer og forbrugeradfærd
• Natur og vand
• Luft, emissioner og risikovurdering
• Arktis 

Opgaver vedrørende de tre første ydelsesområder går til DCA, mens opgaver indenfor de tre sidste områder går til DCE. Ydelsesområderne hører ikke nødvendigvis til bestemte institutter. Tværtimod skal opgaverne løses tværfagligt. For at sikre tværfaglighed er der kontaktpersoner i alle institutter for emnerne under de seks ydelsesaftaler, de såkaldte indsatsområder. Disse kontaktpersoner skal sikre, at relevant ekspertviden ikke bliver overset. 

Hver ydelsesaftale har en chefgruppe. Den består af institutledere fra de relevante institutter i DCA og DCE, direktørerne for DCA og DCE samt repræsentanter fra MFVM’s faglige enheder, som regel kontorchefer.  

- Med denne mere faglige sammensætning får vi løftet den faglige kompetence og får inddraget den relevante ekspertise i styrelserne mere direkte i en dialog med institutterne, siger Niels Halberg.  

Hvert år udarbejder hvert ydelsesområde et arbejdsprogram, som svarer til det tidligere ”Bilag 2 – Konkrete opgaver”.  

- En grundig beskrivelse af kommende opgaver gøre det muligt for både os selv og MFVM at skabe et mere præcist overblik over ressourceforbruget og tidsallokeringen mellem typer af opgaver, det vil sige om det drejer sig om forskning, rådgivning, akut beredskab eller overvågning, siger Niels Halberg.  

MFVM ønsker i stigende grad en bedre indsigt i, hvordan vores tid er fordelt mellem forskning og rådgivning, så de kan udnytte den tid, der er aftalt til rådgivning maksimalt. Det betyder, at vi fra 2017 skal rapportere tidsforbrug på en anden måde. Til det formål er en ny model til styring af tidsforbrug og økonomi ved at blive udviklet. Den forventes at blive færdig i løbet af året. 

Indsatsområder beskriver konkrete forskningstemaer

Hver ydelsesaftale indeholder beskrivelser af indsatsområderne inden for ydelsesområdet. Det er disse faglige temaområder, hvorfra vi forpligter os til at skal levere forskningsbaseret rådgivning til MFVM. 

- Indsatsområderne matcher i det store og hele de 13 tidligere temaområder, som nu bare er fordelt på en mere logisk måde, siger Niels Halberg.  

Indenfor ydelsesaftalen ”Planteproduktion” er der følgende faglige indsatsområder:  

• Planters forædling og bestøvning, plantesundhedsaspekter samt plantebeskyttelse og Integrated Pest Management (IPM)
• Klimasmarte produktionssystemer
• Gødningsstoffer, normtal og kvælstofprognose
• Teknologi – jordbrug og planteavl
• Jord og jordbundsforhold, herunder digitale data, kort og billedanalyse
• Grøn omstilling og biomasse
• Målrettet regulering og virkemidler
• Landbrugsreform og offentlige grønne goder

- Det er ikke tilfældigt, at områderne i høj grad matcher AGRO’s flagskibe og rummer alle vigtige forskningsområder for institutterne MBG, ENG og FOOD. MFVM har været meget lydhør overfor vores input, og vi har i det hele taget haft et godt og konstruktivt samarbejde med MFVM og NAER, siger Niels Halberg. 

Åbenhed, gennemskuelighed og kvalitetssikring går hånd i hånd

Som noget nyt er der i rammeaftalen udarbejdet en fempunktsmodel for inddragelse af faglige bidrag fra eksterne partnere. Målet for MFVM er at sikre større åbenhed og gennemskuelighed for omverdenen og sikre myndighedsrådgivningens kvalitet.  

1. Den ansvarlige styrelse kan inddrage relevante eksperter og interessenter, inden bestilling af opgaven en sendes til os.
2. Som udgangspunkt kan den løste opgave offentliggøres så snart den er leveret.
3. Den ansvarlige styrelse kan sende vores rådgivning i høring. Det er MFVM, der sorterer i hvad der er politiske og faglige kommentarer. De faglige kommentarer sendes til os, og vi bestemmer suverænt, om vi inddrager kommentarerne i vores endelige løsning af opgaven.
4. I visse større opgaver skal der udarbejdes et projektdokument med beskrivelse af metoder og data, som MFVM kan lægge frem til ekstern kommentering, inden vi påbegynder opgaven.
5. MFVM ønsker at forbedre deres mulighed for at få en second opinion fra andre eksperter og ønsker endvidere, at vores forskningsmiljøer mere jævnligt gennemgår international review.

- I forbindelse med punkt 4 har vi været meget tøvende. Vi ved fra erfaring, at det grundlæggende er meget svært at sortere det faglige og det politiske i interessegruppers kommentarer, og at det kan forsinke løsningen af opgaven. Men det er stærkt ønske fra MFVM, så ordningen bliver indført på forsøgsbasis i et år, siger Niels Halberg. Han er mere begejstret for punkt 5. 

- Hvis punkt 5 skal give mening, skal nogle af vores rådgivningssvar afgives på engelsk, så vi kan inddrage eksperter fra udlandet i kvalitetssikringen. På visse af de områder, som vi arbejder med, er der for få eksperter i Danmark. Anden del af punkt 5 mener vi er en god nyskabelse. Det kan også bruges som kvalitetsstempel udadtil. De to ting spiller fint sammen med vores egen kvalitetssikring, som er beskrevet i artiklen ”ST laver fælles procedurer på myndighedsområdet”.