Nyt fra vore uddannelser

Fjernundervisning og online eksamener i forår, og nye kurser i efterår 2020!

Foto: Bernd Wollenweber

Undervisning og eksamen under Corona 

Corona pandemien har vendt op og ned på vores arbejdslivet på universitetet. I skrivende stund er Aarhus Universitet fortsat fysisk nedlukket med meget begrænset og aftalt adgang for enkelte medarbejdere, der varetager kritiske funktioner. De fleste VIP medarbejdere arbejder vist nok hjemmefra. Den 7. maj blev der indgået en politisk aftale om fase 2 af en kontrolleret genåbning af det danske samfund. De konkrete retningslinjer for den delvise genåbning af afklares og fastlægges i den kommende tid i dialog mellem ministeriet og universiteter og meldes ud hurtigst muligt. Læs mere her. 

https://us6.campaign-archive.com/?e=527a37f1f0&u=235717b93518a473fb7c8d0fa&id=9298850b3f

Jeg selv har ikke været i Flakkebjerg, Foulum eller Aarhus i rigtigt mange uger - og har flyttet fra en tilværelse som pendler til deltagelse i en del virtuelle møder. Undervisning skal også afvikles på distancen. Det har givet store udfordringer for alle underviser, kursus- og uddannelsesansvarlige at få fjernundervisning til at fungere, samtidig med at de enkelte kurser ikke påvirkes for meget på trods af, at mange af de praktiske øvelser og ekskursioner til forskningscentre og virksomheder, som jo er et kendetegn for vores forskningsbaserede uddannelser, ikke har kunnet gennemføres dette forår. 

Det har været en rigtigt stor udfordring at omstille til undervisning i distancen på meget kort tid. Nye tekniske redskaber skulle være på plads med det samme, og didaktiske værktøjer tages i brug (som kunne bidrage til nærhed, identitet og struktur i online-studielivet, som de studerende efterspørger. Udfordringer og problemer med at vejlede de studerende på bachelorprojekter, specialer (og ikke mindst Ph.d.-projekter), skulle løses på bedste vis. Den samlede studieledelse på Nat Tech har meldt ud, at man er meget taknemmelige for den store indsats, der gøres i undervisningssammenhæng for at få alt til at fungere i denne ekstraordinære situation. 

I forbindelse med Covid-19- situationen i foråret 2020 blev der i marts oprettet et tværgående ’Uddannelses-forum plus’ (UF+), som ledes af prodekan Finn Borchsenius og har som faste deltagere de fem studieledere samt formænd og næstformænd for de tre studienævn hørende til Nat og Tech. Herudover deltager efter behov repræsentanter for studieadministrationen samt det pædagogiske center STLL (ST Learning Lab). På 2-3 ugentlige virtuelle møder har UF+ til formål at lave midlertidige retningslinjer for håndtering af forskellige aspekter af studieforløb som følge af Covid-19 situationen. Herunder omlægning af undervisning til fjernundervisning, justeringer af kursusindhold (f.eks. læringsmål, eksamensform) til behandling i studienævn, retningslinjer til dispensationer af bachelorprojekter og specialer, og ikke mindst planlægge omlægning til online eksamener. En stor TAK til alle kursus- og uddannelsesansvarlige samt undervisere i AGRO, ANIS og FOOD for tålmodigheden og det gode sammenarbejde i denne usædvanlige situation. 

På grund af COVID-19 er eksamener for sommer 2020, samt reeksamener for vinter 2019-2020, nu blevet omlagt til online eksamener. Oversigter og eksamensplan ses her:

https://studerende.au.dk/studier/fagportaler/agrobiologi/eksamen/eksamensplaner/covid-19-eksamen-og-reeksamen/

Med regeringens udmelding i forrige uge er det nu muligt at afholde mundtlige eksamener på campus i stedet for Zoom. De studerende har dog fortsat mulighed for at deltage i eksamen via Zoom, hvis der er behov for dette (i.e. udvekslingsstuderende, som er rejst hjem). Prodekanen vil orientere de kursusansvarlige direkte vedr. vejledning og regler.

AU har besluttet at bruge Zoom som primær teknisk løsning til at afvikle undervisning digitalt. Zoom er også den digitale løsning, AU vil benytte til digitale mundtlige eksamener på grund af brugervenligheden, stabilitet samt at den særlige løsning, som AU kan få via DeiC (Danish e-Infrastructure Cooperation) med login via WAYF i et beskyttet servermiljø. Se: https://newsroom.au.dk/nyheder/vis/artikel/au-bruger-zoom-til-undervisning-og-eksamen-og-det-er-en-sikker-loesning/

Information og vejledninger til hvordan kursusansvarlige og undervisere kan omlægge de traditionelle eksamensformer til digitale formater findes her: https://medarbejdere.au.dk/corona/eksamen/

Science and Technology Learning Lab laver vejledninger og workshops om skriftlige og mundtlige online eksamener: https://stll.au.dk/fjernundervisning-paa-nat-tech/digital-eksamen/

En række andre arrangementer kan heller ikke gennemføres under Covid-19 situationen. For eksempel er AU’s Alumne-dag og adgangsprøve for Kvote-2 ansøger på Nat Tech aflyst. Vi har dog planlagt et virtuelt orienteringsmøde med de interesserede ansøgere.

Nye kurser kommer til efteråret

Som led i handleplan efter evaluering af vore uddannelser i 2019 er der oprettet et nyt kursus som valgfag på bacheloruddannelsen: ’Landbrugets driftsøkonomi’ (5 ECTS). I husdyrlinjen af bacheloruddannelsen fokuserer ’Sustainable Livestock Production’ (10 ECTS) på 3 af de 17 verdensmål fra FN. AGRO deltager i samarbejde med Ghent University (Belgien), Universität für Bodenkultur (Østrig) og Universitet Göttingen (Tyskland) i et Erasmus-Mundus Joint Master Degree Program med navn ’International Master of Science in Soils and Global Change’ (IMSOGLO). Her kan kandidatstuderende på 3. semester tage en række eksisterende og nye kurser som ’Assessing Soil Erosion Risk’ (5 ECTS), ’Global Soil Threats and Ecosystem Services’ (10 ECTS), ’Soil classification’ (5 ECTS) og ‘Arctic Soils’ (5 ECTS). 

Personalia

Laura Rasmussen, bachelor studerende på 6. semester i husdyrlinjen, er vores nye studenterstudievejleder. Søren Borg deltager i AGRO-uddannelsesudvalg for vores nye sektion. Bo Vangsø Iversen overtager stillingen som uddannelsesansvarlig for kandidatuddannelsen Agro-Environmental Management fra Lars Juhl Munkholm.