Nyt fra vore uddannelser

Corona igen! – og er skal laves status - og strategi for nytænkning af vore uddannelser

Foto: Bernd Wollenweber

Undervisning under Corona

Igen i studieåret 20/21 har den globale Corona pandemi påvirket undervisningen i vore kurser med online undervisning og eksamen til følge. Siden semesterstart d. 1. februar har alle kurser været online. Medio april blev campus på AU genåbnet, men kun for 20% (senere 30%) af studerende ad gangen, og de skal testes 2 gange om ugen i nyoprettede teststeder på campus, hvilket har medført til en del problemer med skemalægningen. Derfor har de kursusansvarlige besluttet, at det er mest hensigtsmæssigt, at forelæsninger i alle kurser forbliver online resten af semesteret. Støttekurser i bacheloruddannelsen i kemi og molekylærbiologi kører også online. Det vil dog være muligt at afholde planlagte praktiske og teoretiske øvelser fysisk på campus i et vidt omfang. Ekskursioner og markvandringer er muligt at gennemføre. Deltagere i disse ekskursioner registreres, skal fremvise negativ Corona-test og bære værnemidler under transport og ophold. 

På grund af Corona er eksamener for sommer 2021, samt reeksamener for vinter 2020-2021, nu blevet omlagt til online eksamener. Oversigter og eksamensplan ses her:

https://studerende.au.dk/studier/fagportaler/agrobiologi/eksamen/eksamensplaner/sommereksamen/

Rambøll har lavet en undersøgelse af online-undervisningen i 2020. Hovedresultater for hele AU viser, at omstændighederne har gjort det udfordrende at gennemføre online undervisning af høj kvalitet, men der er sket en positiv udvikling undervejs. De studerendes motivation og engagement i undervisningen har været lav som følge af nedlukningen af universitetet og samfundet generelt. De studerende oplever, at deres faglige udbytte af den gennemførte online undervisning har været lavere sammenlignet med fysisk undervisning. Motivationen har været et stort problem for de studerende, som har påvirket læringen. En udfordring med rent virtuelt undervisningen er, at de studerende kan miste identitet som studerende.  

De fleste studerende er dog enig i, at deres hverdag på uddannelsen efterhånden fungerer relativt godt på trods af Corona situationen (Studiemiljøundersøgelsen 2020). For vore kurser (i forår og efterår 2020) er de enig i, at de har haft relevans for deres studium som helhed, og vurderer det samlede udbytte af undervisningsforløbet som stort. Undertegnede er derfor meget taknemmelige for den meget store indsats fra både kursusansvarlige og alle underviser, der gøres i undervisnings-sammenhæng for at få alt til at fungere i denne ekstraordinære situation. Det er planlagt at lave fag-sociale aktiviteter på campus for de nuværende (og nye) studerende i efteråret.

Status for vore uddannelser

I forår 2021 er der på bacheloruddannelsen Agrobiologi 75 indskrevne studerende. 26 studerende laver deres bachelorprojekter. På kandidatuddannelsen Agrobiology er 68 indskrevne studerende og 30 studerende laver specialer. På kandidatuddannelsen Agro-Environmental Management (AEM) er der 24 indskrevne studerende og 9 studerende, som laver specialer. På kandidatuddannelsen i Soils and Global Change (IMSOGLO) er der 5 specialestuderende.

AGRO’s uddannelser beskæftiger sig med bæredygtig fødevareproduktion og fødevaresikkerhed i et ændret globalt klima både inden for forskning og undervisning. Vore uddannelser er tværfaglige, løsningsorienterede, og undervisningen er forskningsbaseret. I AGRO er alle undervisere aktive forskere. I mange tilfælde tilknyttes BSc- eller MSc-projekter til vejledernes aktuelle forskningsprojekter, hvilket bidrager til at fremme forskningen. Mange af underviserne har gode kontakter til nationale og internationale partnere, herunder offentlige og private aktører. Uddannelserne afspejler dette, idet relevante emner præsenteres i forbindelse med forelæsninger, teoretiske og praktiske øvelser og ekskursioner til vore samarbejdspartnere. Forskningsbaseret kompetence er relevant for kandidaternes aftagere til at stimulere og øge innovation inden for den agroindustrielle sektor.  

De nyeste data viser for kandidater i Agrobiology, at 91% af dimittender var i beskæftigelse i 2020 (48% af dem var ansat i en fast stilling, 42% som Ph.d.-studerende, 5% selvstændig og 5% i en tidsbegrænset stilling). For kandidater i AEM viser talerne, at 69% var i beskæftigelse (55% i en fast stilling, 18% som Ph.d.-studerende, 9% selvstændig og 18% i en tidsbegrænset stilling). 

Nytænkning 

Den eksisterende bacheloruddannelse i Agrobiologi skal nytænkes i forhold til det fremtidige arbejdsmarked, bl.a. omkring den grønne omstilling, biodiversitet, den digitale revolution og automatisering i landbruget. Øget brug af digitale værktøjer og redskaber skal kvalificere kandidater til et arbejdsmarked under forandring, som kræver i højere grad evner til at løse mere komplekse problemstillinger. Det nyoprettet Nationalt Center for Bæredygtig Omstilling af Landbruget som samarbejdspartner ses som central partner i denne sammenhæng. Dannelsen af et nyt fakultet (TECH) giver motivation og mulighed for samarbejde med ingeniørområdet og andre institutter, som ligger tæt på miljøområdet. I denne sammenhæng er det vigtigt at øge rekruttering til - og mindske frafald fra - vores uddannelser.

For at undersøge, hvordan vi kan både styrke rekrutteringen til bacheloruddannelsen og mindske frafald, har virksomheden Carat lavet en målgruppeanalyse med naturvidenskabelige 3.G elever og nuværende studerende på 2. semester. Formål har været at undersøge drivers og barrierer for at til- og fravælge Agrobiologi. De vigtigste indsigter fra analysen er, at der er en manglende forståelse af ordet ’Agrobiologi’, som derfor skal afmystificeres, og det skal synliggøres, hvad en uddannelse i Agrobiologi handler om. Der er generelt lavt kendskab til Agrobiologi. Derfor er det vigtigt at nedbryde barrierer om irrelevans og tvivlen om efterspørgslen på agrobiologer på arbejdsmarked. Det er vigtigt at synliggøre, at Agrobiologi giver en samfundsrelevant, aktuel og eftertragtet uddannelse med en lige vej ind i erhvervslivet.  

Det anbefales at hæve kendskabet til Agrobiologi hos potentielle studerende, der har interesse for natur, biologi, landbrug, dyr, økologi og bæredygtighed. Der skal skabes en klar profilering af Agrobiologi ved brug af drivers såsom stor jobsikkerhed og fremhævelsen af det unikke ved Agrobiologi, bl.a. den tætte interaktion mellem underviser og medstuderende, sammenhold på tværs af årgange og samfundsrelevans. Vi skal nedbryde de største barrierer om, at det er en landmandsuddannelse, og at uddannelsen ikke kan bruges. Der skal laves indhold til sociale medier, hvor nuværende studerende og færdiguddannede dimittender med fordel kan bruges som uddannelsens stemme. Agrobiologi og AEM er allerede med i ’Future Food’ - fødevarebranchens fælles kampagneindsats målrettet rekruttering til uddannelser: https://futurefood.nu/

Der vurderes, at analysearbejdet er relevant for både rekruttering og fastholdelse og derfor skal indgå i vores handleplan og strategi for nytænkning af vore uddannelser. Hertil skal der også drøftes, hvilke af de nuværende støttekurser i bacheloruddannelsen med fordel kunne trækkes ’hjem’ til AGRO både for at øge synligheden af uddannelsen og fremme identiteten som Agrobiologi-studerende. 

Brightspace er nu åbent

AU’s nye læringsplatform Brightspace (som erstatter Blackboard) er nu tilgængelig for alle undervisere og kursusadministratorer, og der er åbent for tilmelding til Brightspace-workshops. I løbet af de næste par måneder får undervisere mulighed for at opbygge de kurser, de skal undervise i til efteråret. 

https://medarbejdere.au.dk/administration/studieadministration/studiesystemer/brightspace/