Nyt fra vores uddannelser

Status for de nye og de nuværende uddannelser og fokus på chatbots og forskningsintegration

Bernd Wollenweber. Foto: Charlotte Knudsen

Status for de nye uddannelser

Vi har nu officielt fået grønt lys af Uddannelses- og Forskningsministeriet til at starte nye uddannelser i Plante- og Fødevarevidenskab, Dyrevidenskab, og Veterinærvidenskab fra 2024 på AU Viborg. Renoveringen af de eksisterende bygninger har stort fokus i udviklingen af AU Viborg, således at den kommende campus på AU Viborg har optimale forhold for et godt studiemiljø for de kommende studerende:

https://tech.medarbejdere.au.dk/ledelse-og-strategi/au-viborg

De nye uddannelser i Dyrevidenskab og Plante- og Fødevarevidenskab har især fokus på, hvordan dyr og planter kan tænkes ind i den grønne omstilling. De udpegede uddannelses- og kursusansvarlige er sammen med undervisere i fuld gang med at udvikle de tre nye uddannelser. For Plante- og Fødevarevidenskab blev der i april afholdt et 2-dagesworkshop med de kursusansvarlige og undervisere for at drøfte indhold, synergi og progression mellem de enkelte kurser. En stor tak til alle deltagere for de mange konstruktive bidrag!  Kursusbeskrivelserne for alle tre uddannelser samt studieordninger er godt på vej og skal være klar inden d. 1. juni til den videre behandling i administrationen, hvorefter alle kurser og uddannelser skal godkendes i studienævnet senest i november. I forår 2024 skal studiemiljøet i AU Viborg være klar, og skemalægning, lokalefordeling, kursusforløb m.v. for de tre uddannelser planlægges før start af undervisning i efterår 2024. Links til uddannelserne er her:

https://tech.au.dk/uddannelse/au-viborg/plante-og-foedevarevidenskab

https://tech.au.dk/uddannelse/au-viborg/dyrevidenskab

https://tech.au.dk/uddannelse/au-viborg/veterinaermedicin

Status for de nuværende uddannelser

I forår 2023 er der på bacheloruddannelsen Agrobiologi 69 indskrevne studerende. På kandidatuddannelsen Agrobiologi er der 46, og på kandidatuddannelsen Agro-Environmental Management (AEM) 23 indskrevne studerende. På kandidatuddannelsen i Soils and Global Change (IMSOGLO) er der 35 studerende. Alle uddannelser er i det ’grønne felt’ i mange statusindikatorer, såsom planlagte konfrontationstimer, faglig og social trivsel. De sidste tal for førsteårsfrafald (årgang 2021) viser, at der er sket et stor fald i både bachelor- (fra 35,3 % til 14,8 %) og kandidatuddannelsen (fra 18,2 % til 0 %).

Ligesom for efterår 2021-semesteret har kursusevalueringer for efterår 2022 for alle uddannelser været meget gode og på linje med den gennemsnitlige evaluering for alle uddannelser på TECH. Således er ca. 60 % af de studerende enige (og 30 % delvis enige) i, at kurserne har relevans for deres studie som helhed, og 80 % har bedømt, at arbejdsbyrden er passende for dem. 60 % af de studerende vurderer, at det samlede udbytte af undervisningsforløbet er stort, og 30 % bedømmer, at det er meget stort.

De sidste tal fra dimittendårgang 2020 viser et fald i ledighed for både kandidatuddannelsen (fra 16,2 % til 10,4 %) og AEM (fra 18,1 % til 7,6 %). På grund af den tidligere høje ledighed i AEM i årerne 2016-2019 blev denne uddannelse dimensioneret og er nu overført til en specialisering, ’Agronomy & Environment’, i kandidatuddannelsen. Dimittender fra Agrobiologi og AEM, som er i job, responderer ellers positivt på, at uddannelsen har rustet dem godt til deres nuværende jobs.

Der har været en stor interesse for agrobiologi i U-days og studiepraktikforløbet. Derudover viser de seneste tal for ’Kvote-2’-ansøgninger, at 13 interesserede har valgt agrobiologi som første prioritet.

Chatbots

Der er på AU fokus på anvendelse af chatbots, f.eks. ChatGPT, som kan besvare spørgsmål og generere tekst med et resultat, der ligner noget, der er udarbejdet af et menneske. Chatbots kan benyttes som en ressource til at generere idéer og kreative inputs og producere tekst. Derfor har chatbots også potentiale til at støtte undervisere og studerende i deres videnskabelige arbejde, hvis de anvendes bevidst, reflekteret og med en kritisk tilgang. Her er nogle regler, begrænsninger og eksempler på, hvordan chatbots kan anvendes i undervisningen:

https://educate.au.dk/it-i-undervisningen/chatbots

https://studerende.au.dk/proever/eksamenssnyd/kend-reglerne-naar-du-skal-til-eksamen

https://studypedia.au.dk/tekniske-vejledninger/chatbots

Fokus på forskningsintegration

Integration af forskning i uddannelserne er med til at styrke den dybe faglighed på universitet. Forskningsintegration sker ved, at de studerende indgår aktivt i forskningsaktiviteter og derved oplæres i relevante emner, metoder og processer.  Der er p.t. på alle fakulteter fokus på synliggørelse af, hvordan forskningen er integreret i undervisningen. Som forskere beskæftiger vi os bl.a. med bæredygtig fødevareproduktion og fødevaresikkerhed i et ændret globalt klima - inden for både forskning og undervisning. Dermed bidrages til samfundet på mange niveauer, fra forskning til rådgivning af myndigheder og dermed til forskningsbaseret rådgivning af beslutningstagere.

Vores uddannelser er tværfaglige og løsningsorienterede, og undervisningen er forskningsbaseret. Alle undervisere er aktive forskere og eksperter med fokus på et bæredygtigt samspil mellem natur, miljø og fødevarers kvalitet ved hjælp af moderne faciliteter på forskningscentre i Foulum og Flakkebjerg. Mange undervisere er indstillede til det jordbrugsvidenskabelige censorkorps. I mange tilfælde tilknyttes bachelor- eller speciale-projekter til vejledernes forskningsprojekter, hvilket bidrager til at fremme forskningen. Derudover opnår de studerende en række ”ikke-fagfaglige” kompetencer efterlyst af aftagerne, f.eks. arbejde i teams, organisatoriske færdigheder og generering og testning af hypoteser.

Mange af underviserne har gode kontakter til nationale og internationale partnere, herunder offentlige og private aktører. Uddannelserne afspejler dette, idet relevante emner præsenteres i forbindelse med forelæsninger, teoretiske og praktiske øvelser og ekskursioner til samarbejdspartnere. Uddannelsens samfundsmæssige relevans diskuteres med vores aftagerpanel. Der er gode jobmuligheder for vores kandidater, og deres ledighed er faldende.

Den aktuelle fokus på digitalisering i samfundet er også̊ relevant for uddannelser. Øget brug af digitale værktøjer og redskaber i undervisningen kan give de studerende flere valgmuligheder og fleksibilitet i deres uddannelser og kvalificere kandidater til et arbejdsmarked under forandring, som i højere grad kræver evner til at løse mere komplekse problemstillinger